GUNHlLDSSØNNERNE 213 Om morgenen, da jomsvikingerne havde sovet rusen ud, skjønte de, at de havde lovet for meget. Men nu kunde de ikke trække sig tilbage, derfor vilde de helst drage afsted saa snart som mulig, før Haakon lik nys om deres færd. Det var langt ude i december, da de med 6O langskibe fra Lim- fjorden seilede over mod Norge. Men Haakons søn Eirik lik i Viken nys om deres færd. Han hørte, som hans skald Tord Kolbeinsson siger, at „danernes skeider med de lange skibsborde sydpaa blev trukket i sjøen over de slidte lunner“, og ilede nordover til Trøndelagen og forsonede sig med Haakon jarl; de lod sammen skjære op hærpil og udbyde leding i alle fylkerne nordenfjelds Haakon jarl drog straks sydpaa til Søndmør. Men Eirik jarl skulde føre ledingen sydover. Jomsvikingerne kom, fortælles det, julenat til Jæderen og tog straks til at herje og plyndre. Geirmund hed en bonde paa Jæ- deren, som de havde overfaldt; han rodde ilsomt nordover og meldte jarlen hærsagn. Da Haakon ikke vilde tro ham, viste han frem sin afhuggede haand. Viter blev tændt oppe paa aaserne, og jarlen maatte i hast kalde sine mænd sammen; selv rodde han mellem fjordene for at paaskynde udrustningen og holde øie med lienden. Overalt, hvor jomsvikingerne kom paa sin vei, spurte de om, hvor Haakon jarl færdedes. Tilslut kom de til Hareidland paa Søndmør. Medens Bue og hans mænd førte sit bytte ned til ski- bene, kom en gammel bonde mod dem og sagde, at de heller end at drive kjør og kalver ned til stranden skulde fange bjørnen, som nu næsten var kommet i bjørnebaasen - det var jarlen, som var rodd ind i Hjørundfjorden med et skib eller to, sagde han. Da joms- vikingerne hørte dette, rodde de saa hurtig de kunde op gjennem Breisund og ind i Storljorden op imod Hjørunganes, hvor fjorden dreier. Tæt nord for dette nes gaar en liden vik ved navn Hjørunga- vaag (nu Liavaag) ind i Hareidland. Nord for Vaagen ligger det brede fjeld Melshornet, som skjuler for dem, som kommer nordfra. Derinde laa Haakon jarl med hele sin flaade paa l80 skibe. Hele ledingshæren var stødt til ham. Førere for hæren var Haakon jarl selv og hans søn Eirik jarl; desuden nævnes Arnmod jarl, stamfar til Arnmødlingerne, og Haakons unge søn Svein jarl. Den hær, Haakon havde samlet, var større end jomsvikingernes. Men jomsvikingerne var de mest kampøvede krigere i Nordeuropa, og deres skibe var virkelige krigsskibe, „skeider“ med lange sider. Skibsbygningskunsten havde udviklet sig siden den tid, da Harald Haarfagre i Hafrsfjord
