212 GUNHlLDSSØNNERNE vi tør tro, at en sølvmynt med navnet Haakon i omskriften stammer fra ham. Men saa døde Harald Gormsson (985 eller 986)i kamp med sin søn Svein Tjugeskjeg, som folket havde flokket sig rundt, fordi det var misfornøiet med Haralds ovrike og strenge kristendomsbud. Harald Blaatand havde maattet flygte til Jomsborg, men kom tilbage med hjælp derfra. l Jylland stod en kamp, som var uafgjørende; saa blev det aftalt stevnelag mellem de stridende. Men om natten blev Harald i en skog i nærheden rammet af en pil. Sigvalde jarl og hans mænd førte kongen med sig til Jomsborg; der døde han den l. november. Siden maa der være blevet sluttet forlig mellem Svein, som blev konge efter Harald, og jomsvikingerne; for Haralds lig blev ført til Roskilde og begravet i Trefoldighedskirken. Et af forligsvilkaarene mellem kong Svein og Sigvalde jarl skal have været, at kong Svein egtede (3unhild, som var datter af herren over landet ved mundingen af 0der, Polens første kristne hertug, Miezko (964-992) og søster til den mægtige hertug og senere konge Boleslav Chrobri (den uforfærdede). Hendes søster Astrid var gift med Sigvalde jarl. Til gjengjæld har vel Sigvalde jarl og hans høvdinger lovet at hjælpe Svein til at vinde Norge tilbage fra Haakon jarl. Sigvalde og flere andre af jomsvikingernes førere var fulgt med Haralds lig til Danmark. Mellem dem var Sigvaldes bror, Torkel Høie, og Bue Digre og hans bror, Sigurd l(aabe, sønner af Vesete, høvding paa Bornholm, og deres unge søsterSøn, den unge Vagn Aakeson fra Fyn, hvis farfar, Falna-Toke, skal have vundet et rige i Bretland (Wales). Fra Bretland var ogsaa, for- tælles det, Vagns fosterfar, Bjørn den bretske, ved denne tid kommet til Danmark. Sagaerne fortæller, at kong Svein i Ringsted paa Sjælland holdt et prægtigt gravøl over sin far og over Harald jarl, som ogsaa nylig var død. Efter gammel Sed blev der drukket mange minner (mindebægre) til ære for l(ristus, St. Mikal og andre helgener. Tilslut skjænkedes det saakaldte bragar7*’ull, lige før sønnen steg op i sin fars høisæde; ved det var det skik at gjøre høitidelige løfter. Øllet var sterkt, og drikken gik jomsvikingerne til hovedet. Sigvalde jarl lovede da, at før tre aar var gaat, skulde han have dræbt Haakon jarl i Norge eller have drevet ham fra landet eller ogsaa selv faa bane. Torkel den høie lovede at følge sin bror, Bue og Sigurd l(aabe og Vagn Aakeson lovede at følge dem til Norge og ikke komme tilbage, før han havde dræbt lendermanden Torkel Leira i Viken og gaati seng hos hans datter lngebjørg. Bjørn den bretske lovede at følge sin fostersøn Vagn.
