GUNHlLDSSØNNERNE 211 Eirik var Haakons ældste søn; hans mor var en kvinde af lav æt; men hans far elskede ham lidet. Siden giftede Haakon sig med den vakre T ora, datter af den mægtige Skage Skofteson. Toras bror Skofte - eller Tidende-Skofte, som han kaldtes, fordi Haakon stadig spurte ham om nyt - blev jarlens kjæreste ven og mæg- tigste mand. Skofte var herse paa Nordmør og lik store veitsler der. især havde han store indtægter af l-lskeværene; for skalden kalder ham „utværets sterke herse“. Mellem Tidende-Skofte og den unge Eirik blev der uvenskab, og tilslut overfaldt Eirik Skofte og dræbte ham. Siden flygtede han til Danmark, hvor Harald Gormsson tog vel mod ham og satte ham til jarl over Vingulmark og Raumarike. En følge af Haakon jarls frafald var det vel, at Harald Blaa- tand, kanske under paatryk fra keiser Otto, nu gjorde et alvorligt forsøg paa at vinde ialfald Viken for kristendommen. Odd Munk, som har skrevet Olav Trygvasons saga paa latin, fortæl1er, at me- dens Haakon jarl var i Danmark, sendte keiser Otto to af sine jarler til Norge for at kristne landet. De kom med tolv kogger fulde af mænd og vaaben og havde, før Haakon kom hj-em, kristnet hele Viken. Men da de hørte, at Haakon kom fra Gautland, turde de ikke være længer i landet og reiste bort med alle sine mænd og skibe. Disse to „jarler“ har sandsynligvis været nordtyske mis- sionærer, selv om de kanske har havt krigsmænd i sit følge for med magt at udbrede kristendommen. Den ene var fra Bremen, som var moderkirken og hoved for kristendomsforkyndelsen, og den anden fra Wagrien (den østlige del af Holsten), hvor der for ikke længe siden var grundet et bispesæde For i deres underlige og sikkerlig forvanskede navne Urgutjot („bølgetuderen“) og Brimis- skjar („den bølgerædde“) synes vi at have et minde om Wagrien og Bremen. I Viken blev nu mange vundet for kristendommen. Det er intet tilfælde, at Olav Trygvason begyndte sit kristendomsbud her. For i Viken var, som sagaerne siger, folk meget bedre kjendt med kristendommen end andetsteds i landet. Norge lik nu en række lykkelige fredens aar. Landet var i sterk opkomst, som skaldenes kvad tydelig vidner om. Skjønt troende asadyrker var Haakon jarl selv paa mange maader paavirket af Vesterlandenes høiere kultur. Han søgte at fremme handel og samfærdsel og er kanske den første, som efter engelske forbilleder lod præge mynteri Norge, om Den Haakon jarl tilIagte mynt. Paa forsiden læses: -X- AACVNE : lGNVN DEl (d. e. in nomine De iGuds navn ?). Paa bag- siden læses: + REFE- REN . MOTA . ON. (d. e. „Referen myntmester (moneta rt’t1s)i “) og CRVX („kors“) mellem stavene paa et kor-s.
