Side:Norges historie fremstillet for det norske folk I-2.djvu/219

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

208 GUNHlLDSSØNNERNE J ellingestenen. Disse ord er vegtige ved hvad de nævner og hvad de ikke nævner. De siger, at Harald „vandt sig alt Danmark“, men ikke at han vandt hele Norge; de siger, at han gjorde danerne, men ikke at han gjorde nordmændene kristnc. Da Harald Blaatand og Haakon jarl underlagde Sig landet, vovede Gunhild og de to af hendes sønner, som endnu var ilive, ikke at gjøre modstand; de drog, som de før havde gjort, til 0rkn- øerne. hvor Torfinn Hausakljuvs sønner var jarler. Om Gunhild hører vi ikke mere; hun maa være død der vesterpaa. Sagnet for- tæller derimod, at Harald Blaatand paa Haakon jarls raad beilede til Gunhild; den gamle giftelystne dronning slog straks til og drog med tre skibe til Danmark. Der tog Harald imod hende og satte hende i en prægtig vogn og kjørte hende ud i en myr og druknede hende som en anden troldkjærring. Freden varede dog ikke længe; alt efter et aars forløb (97l) kom kong Ragnfrød tilbage fra 0rknøerne. Han og Haakon mødtes paa Søndmør. Kampen blev uafgjørende. Ragnfrød underkastede sig de fire fylker søndenfor Stad, Fjordene, Sogn, Hordaland og Roga- land, og sad der om vinteren. Næste aar bød Haakon ud fuld almenning fra fylkerne nord for Stad; „det gav klang i hele Norge, da sjøkrigerne samlede sig til eggenes ting,““ siger skalden. Haakon