GUNHlLDSSØNNERNE 207 Vaagar i I.ofoten, Sigurd Steikling paa Steigen og Raud den ramme paa Godøy; paa Nordmør Jernskjegge paa Ørlandet og jarlens maag Ti- dende-Skofte, i Trøndelagen Styrkaar af Gimsar, paa Fjaler Atle jarls efterl(ommer Hallstein l(erlingabane og i Hordaland og Rogaland Vi- kinge-l(aares æt og Horda-Kaares mægtige æt, som bl. a. Erling Skjalgs- son hørte til. PaaJæderen maa desuden nævnes den mægtige hovgode Helge paa l(lepp. Ogsaa fylkesjarler nævnes af skaldene; men den eneste, vi kjender af navn, er Arnmødlingernes og Giskeættens stamfar, At-nmod jarl paa Søndmør. Det viste sig nu som siden, at herserne og lendermændene heller vilde have en udenlandsk end en sterk inden- landsk konge over sig; for, som det heder, „de udenlandske høvdinger var jevnlig borte og ænsede lidet, hvad folk gjorde, naar de bare fik slig skat af landet, som de paalagde“. Derfor var Haakons styre fra først af folkekjært. og med danekonger var der heller ikke noget misnøie. Om Harald GormssonS erobring af -Norge eier vi endnu et mer- keligt minde. Tæt ved den gamle kongsgaard Jellinge iJylland ligger to navnkundige tvillinghauger, som rummer Gorm den gamles og dronning Tyres graver. Her havde kong Gorm ladet reise en mindesten over sin hustru. Siden lod Harald C1ormsson mellem begge haugene reise et prægtigt mindesmerke for begge sine for- ældre. Paa den ene af fladerne paa stenen ser vi et fabeldyr, som vi finder igjen paa andre runestene fra vikingetiden, særlig i Vester- landene. Paa den anden side ser vi den korsfæstede Kristus indviklet i irske baandslyng- ninger. Paa den tredje side og un- der billederne er der runer. som lyder: „l(ong Ha- rald bød gjøre dette mindesmerke efter Gorm, sin lar, og Tyre, sin mor, den Harald, som vandt sig alt Danmark og Norge og gjorde danerne kristne.“ Je111ɔgesxeɔCɔ„
