GUNHlLDSSØNNERNB 209 seilede til Sogn og mødte Ragnfrød ved Dinganes, „hvor Sogn og Hordaland mødes“. Haakon „lagde ind til Spidsen af fylket“, haSlede vold og bød Ragnfrød til kamp. Det blev en haard strid. Ragnfrød mistede 360 af sine mænd, flygtede tilbage til Vesterlan- dene, tør hænde til Man, som ved denne tid synes at have faat en ny kongeæt med Ynglingenavnene Gudrød, Harald og Ragnvald. Nu var der paany fred i landet. Uaaret hørte op, og der blev atter gode aaringer. Haakon aabnede igjen gudehovene, som Gunhildssønnerne havde herjet, og folket, som endnu for største- delen var hedenSk, lik i fred ofre til æserne. Som det heder hos skalden Einar Skaalaglam: Den sindige foll(estyrer Nu gror jorden som før. snart lod Tors og de bindende guders Arter fyrsten gavmild over-herjede hov-lande lader mændene glade som sande helligdomme fredes. flokkes i gudernes huse. Hm 8uÖemC snu-er“ Ingen paa jorden fødtes Og de menneske-venlige af ætgode l(rigere, som æser vender sit sind fremmede slig en fred, til blotene, men den vældige uden det Frode var. kriger hæder vinder ved sligt. I førstningen holdt Haakon god fred med danekongen. Men slig skulde det ikke vare. Haakon saa sig selv i fremtiden sidde paa det høiSæde, hvor Harald Haarfagre havde siddet. I de uro- lige tider efter 0tto I’s død havde Harald Gormsson sendt en hær over grænsen og ladet landet nord for Elben herje. Den unge keiser, 0tto lI, samlede en stor hær og drog nordover. Harald Blaatand drog fra alle kanter mænd til sig. Fra Norge kaldte han Haakon jarl. Hæren leirede sig ved vintertid (974) ved Danevirke, ikke langt fra den Store skog Jernveden, som gir skalden leilighed til at kalde Harald Blaatand. „mørkskogens herre“. Danevirke er navn paa den store vold, som danskerne havde bygget tvers over Jylland til vern mod sine naboer i syd. Det ældste virke var henved 808 bygget af kong Godfred, Karl den stores modstander. Siden havde dronning Tyre udbedret volden og foran denne reist en kampestensmur med trævirke ovenpaa Danevirke saa ved denne tid ud omtrent som det skildres i Olav Trygvasons saga. „Der gaar,“ heder det, „to fjorde ind hver paa sin side af landet; imellem disse havde danskerne gjort en høi og sterk borgmur af sten, græstorv og træ og gravet et bredt og dybt dige udenfor; paa hver hundrede favne var der en borgport og derover et kastel til l4 - Norges Historie I, 2.
