GUNHILDSSØNNl5RNE 205 mødte han Guld-Harald, som kom med ni kamprustede vikingeskibe og lagde til kamp mod ham. Enden blev, at Harald Graafeld faldt paa sanden ved Hals og de fleste af hans mænd med ham, mellem dem Arinbjørn herse. Arinbjørns ven Egil Skallagrimsson mindedes ham med sorg og digtede et vers om, at nu tyndes det mellem de gavmilde mænd, som pryder Yngve-kongens ting. Da Guld-Harald var draget til kampen, sagde Haakon jarl til Harald Gormsson: „Nu ved jeg ikke, om vi ikke kommer til at ro ledingen og allige- vel betale ledingsbøder. Nu vil Guld-Harald dræbe Harald Graa- feld og siden tage kongedømme i Norge. Mener du, han vil blive dig tro, naar du gir ham saa stor magt? Han sagde i vinter i mit nær- vær, at han vilde dræbe dig, om han kunde komme til. Nu vil jeg vinde Norge under dig og dræbe Guld-Harald, hvis du vil love mig, at jeg med lethed kan blive forligt med eder for den sag; jeg vil da blive eders jarl og binde det med ed og vinde Norge under eder med eders støtte og siden holde landet under eders rige og give eder skatter, og da er du større konge end din far, om du raader for to tjodlande.“ Jarlen og kongen blev enige om dette. Med tolv lang- skibe seilede Haakon mod Guld-Harald og overvandt og fældede ham efter en haard kamp. Derpaa drog han til danekongen, gav ham mandebod og forligtes let med ham. Da dette foregik, var der sandsynligvis gaat ni aar efter Haakon den godes død; det var altsaa i 970. - Andre siger dog. at Harald C1raafeld havde været konge i femten aar, medens andre bare gir ham en regjeringstid af fire aar. Fortællingen om Haakon jarls underfundige raad og om Harald C1raafelds og Guld-Haralds fald lyder som roman. Sikkerlig er ogsaa meget opdigtet og udsmykket i sagnet, fremforalt ordene i sam- talen mellem Haakon jarl og Harald Blaatand. Men kjernen synes at være sand. Skaldene er enige om, at Haakon jarl voldte Harald Graafelds død. Glum Geirason -har i sin mindedraapa om Harald Graafeld udførlig skildret kampen ved HalS: Harald bød sin hird drage sverdene til kamp; landets verner vergede sig tappert; „den hulde sjøkriger kom til at ligge med sine skibe paa Limfjordens “.ide bred; den gavmilde fyrste faldt paa sanden ved Hals“; „kon- gernes samtaleven“ voldte det drab, - saa heder det, fordi Haakon ved sine raadslagninger var sjælen i anslaget mod kong Harald. Siden bød Harald Gormsson ud en stor hær og seilede med 7O0 skibe over til Viken. l hans følge var Haakon jarl og mange andre stormænd, som GunhildSsønnerne havde drevet fra landet. l Tunsberg
