GUNHll‘DSSØNNERNE 203 slaviske vender. De var hedninger, splittet i mange stammer og stod i kultur og i handels- og sjømandsdygtighed tilbage for sine naboer, sakser og daner. Gjennem vendernes land gik en af verdens- handelens hovedveie i Mellemeuropa, den brede seilbare 0der; - for handelen fulgte dengang elvenes løb. Paa østsiden af øen Wollin udenfor mundingen af 0der laa ved denne tid en by ved navn Julin eller Jumne. Den var søgt af farmænd fra Norderlandene, Saksland og Rusland og et af midtpunkterne for handelen mellem Østeuropa og Vesteuropa. Hid gjorde Harald Blaatand henved 960 et stort tog og vandt, heder det, et stort jarledømme. Nord for byen reiste han en borg, som blev sæde for et af de navnkundigste vikinge- samfund i Norderlandene, og satte en jarl til at styre der. De samme strenge love gjaldt for jomsvikingerne som for Halvsrekkerne og vikingehæren. Ingen, som var yngre end l8 eller ældre end 5O aar, fik optages mellem kjæmperne, ei heller nogen, som var flygtet i kamp med en anden. Bare manddomSmod, ikke æt eller mæg- tige frænder bragte en mand ind i jomsvikingernes lag. Ingen kvinde fik komme ind i borgen, og ingen af kjæmperne fik være borte mere end i tre dage. Edens og fostbroderSkabets hellige baand bandt jomsvikingerne sammen. Sin fælle skulde de hevne, som var det en bror. Ingen maatte tale frygtsomme ord; den, som først spurte nyt, skulde melde det til jarlen. Alt bytte skulde bæres frem til merkestangen og deles ved lodtrækning. g Jomsborg var den sterkeste „sjøborg“ i Norderlandene; i dens havn, som mod sjøen var skjermet af dæmninger og kunde lukkes med jernporte, skal der have været plads for 3O0 langskibe. Julin blev under danskernes herredømme den vigtigste handelsby ved Øster- sjøen. „Det er den største af de stæder, som findes i I-Europa, og i den bor vender med andre folk, grækere (d. e. russere) og barbarer (d. e. nordboerne),“ heder det hos en skribent fra det ll. aar- hundrede, paa en tid da danskernes vælde i byen var slut. Derfra gik handelsveie til Novgorod og Kiev i Rusland og videre til Kon- Stantinopel. Helt til arabernes lande gik Jomsborgs ry. En arabisk skribent fra Harald Blaatands tid fortæller om den store by paa Wollin, som har l2 porte og ypperlige havneindretninger og som ikke har nogen konge, men styres af de ældste. - Han tænker paa jomsvikingernes frie samfund. - Ved denne tid var erkestolen i Bremen paany begyndt at virke for kristendommens vekst i de nordiske lande. Erkebiskop Adaldag satte kirken i Danmark i skik og reiste (948) bispedømmer i Slesvig,
