HAAkoN man co1)E 193 Mellem Haakons mænd udmerkede sig især den gamle Egil Uldserk, som længe havde baaret Harald Haarfagres merke. Han raadede til at sætte mange hær1nerker paa toppen af bakken, saa Eirikssønnerne trodde det var en stor hær bag dem. Egil Uldserk faldt i kamp mod kong Gamle. Men ogsaa Gamle døde af sine Saar, som baade Glum GeiraSon og Øyvind Skaldaspiller vidner, og hans brødre flygtede ud paa Sjøen. Det fortælles, at kong Haakon lod lægge Egil Uldserk i et skib og med ham alle de mænd, som var faldt i den flok; han lod bære dertil jord og sten. Kong Haakon lod og- saa flere skibe sætte op og lægge de døde i dem. „Og de hauger ser en endnu sønden- for Fredeberget,““ si- ger Snorre. „En høi bautasten staar, hvor Egil faldt,““ siger Fagr- skinna. Eirikssønnerne flyg- tede sydpaa til Dan- mark. Der lik de og C1unhild tilhold hos Harald Gormsson, Som modtog dem Vel Og Egil Uldserks formodede bautasten paa øen Frei paa gav dem store veitsler N0Vdmm“ (R“sWka1V)“ i Jylland. Derfra drog de dels i viking. - Harald Graafelds skald Glum Geirason siger, at „kongen, som gav mange skalder skjolde, vovede sig under vaabnene i Østerlandene“. -- Ofte herjede de ogsaa paa Norge og holdt til ved øerne udenfor Ranrike, og jog kong Tryggve bort fra skibene. Tilslut blev Haakon nødt til at opsøge angriberne paa dansk omraade. Han seilede først ned til Jylland og herjede der og brandskattede siden paa Sjælland ogi Skaane. Ved Skaanesiden kjæmpede han ogsaa, siger Guttorm Sindre, mod „vendernes udvalgte mandskab“. Venderne, som bodde ved sydkysten af Østersjøen. var alt dengang begyndt at øve Sjø- røveri. Paa hjemveien fór kong Haakon ogsaa med hærskjold over Vestergøtland, hvor EiriksSønnerne vel ogsaa havde havt tilhold. Som skalden siger: l3 - Norges Historie l, 2.
