194 HAAKON DEN GODE Sl(ibet styrer fik gavmilde gi1ldøder lik g skatlagt vide gauter, geirveir paa den færd’. Efter denne færd havde Haakon i seks aar fred for Gunhilds- sønnerne. „Der var da ogsaa god aarfærd og god fred i Iandet, og han selv var meget vennesæl,““ siger sagaerne Men i 961 søgte Gunhildssønnerne under anførsel af Harald paany til Norge med en stor krigsflaade og mange mænd; - de fleste af dem var danske og havde Øyvind Skrøyja til høvding. Kong Haakon var da paa Hordaland i gjestning paa gaarden Fitje paa Stordøen og sad ved dagverden. Vagtmændene udenfor saa Fitje paa Stordøen. skibene nærme sig til øen og kaldte paa Øyvind Skaldaspiller, som sprang ind til kongen og sagde9: Blodøkses hevnere (siges der) Vanskeligt er det (din hæder byder os til det hvasse vilde jeg bare, l(onge!) sverdenes ting; os gives hærsagn at melde: lad os gribe ikke lov til at sidde. de gamle vaaben i haand! Da Gunhildssønnernes styrke var større end nordmændenes, raadslog de om, hvad de skulde gjøre. Men Øyvind siger: Sjøkonge! ei det sig sommer Nu er det, Harald fører for den raske stridsmand flaaden den brede sydfra skibene nordover flytte; paa sjøkongens brusende vei: vi forbander al feighed. braat vi stridens bretter“ griber. Mændene væbnede sig; kongen iførte sig hjelm og brynje og omgjordede sig med sit sverd Kvernbit. Fylkingerne gik sammen. Y C-eirveir, d. e. spydveir, l(amp. 2 Versene er vel digtet efter kampen. - “ D. e. skjoldene.
