192 HAAl(0N DEN GODE til Lade. Haakon var meget uglad og sagde, at han en anden gang vilde gjengjælde trønderne deres liendskab. Han drog sydpaa til Møre, og om vaaren drog han folk til sig, og det ord gik, at han med den hær vilde fare mod trønderne. Men saa kom Gunhildssønnernes indfald, og kristendomsforsøgene blev ikke gjentaget. Haakon lod asa- troen staa ved magt og faldt selv, synes det, lidt tilbage i hedenskabet. l sine første aar havde Haakon mest fred. Dog fortælles der, at han lod kræve skat i Sit gamle ætteland Vermland; men jarlen der, Arnvid, som stod under sveakongen, dræbte hans mænd. Siden gjorde Egil Skallagrimsson for en frænde af sig en farefuld færd over Eidskogen til Vermland. Han havde mange kampe og eventyr, som hans saga og lausaviser fortæller om, men kom tilslut lykkelig hjem med Skatten. Siden skal kong Haakon selv have gjort et herje- tog til Vermland. Andetsteds fortælles det, at sveakongen, danekongen og noregskongen hvert tredje aar havde sat stevne paa Brennøerne udenfor mundingen af Gautelven for at forhandle om stridsspørs- maal og komme til mindelig afgjørelse om dem. Naar kongerne mødtes, var der et broget liv paa Brennøerne. Der kom høvdinger fra alle Norderlandene og kjøbmænd med trælkvinder og prydvarer, og der var skjemt og lystighed. Men efter Gunhildssønnernes ind- fald blev det anderledes. Eirik Blodøks og Gunhild havde mange børn. ‘ZEldst var Guttorm eller Gamle, som var opkaldt efter Gorm den gamle; saa kom sønnerne Harald, Ragnfrød, Gudrød og Sigurd Sleva og datteren Ragnhild. Da Eirik døde, var Gunhild og hendes sønner paa Orknøerne. Der blev de i flere aar, for Eiriks sønner var endnu ikke voksne. Alle Eiriks børn var vakre og haabefulde og før voksne i kraft og færdighed end i aar, siger sagaerne. Fra Orknøerne drog de, da de begyndte at blive voksne, i vesterviking om sommeren og herjede i Skotland og lrland. Da Haakon havde været konge i adskillige aar (antagelig i 955), søgte Eiriks sønner under anførsel af Gamle for første gang at vinde sit fædrenerige’ tilbage. De kom efter al sandsynlighed lige fra Orknøerne, og det gik ingen nys af deres færd, før de kom til Ulvesund, nordligsti Nordljord. Medens de laa der, gik det bud til kong Haakon, som var paa Sin gaard Birkestrand paa Fredøy paa Nordmør. Haakon lod skjære op hærpil og samlede i hast saa meget folk, han kunde faa. Han lagde sig med sine skibe nord under Fredeberg (nu Freihaugen, længst syd paa øen Frei). Eirikssønnerne lagde til søndenfor berget. Kampen stod paa sletten nordenfor Freihaugen, paa Rastarkalv.
