HAAKON DEN GODE 191 stod imod kristendommen, opgav han meget af den; han overholdt dog søndagshelg og fredagsfaste, siger sagaenl. Han skal ogsaa have sat i Iovene, at jul skulde leires paa samme tid som de kristne og ikke som før ved midtvinterstid (midt i januar). Men den trang, som ligger i manges bryst, til at se sin ungdoms drømme blive til virke- lighed, blev lidt efter lidt sterkere hos Haakon; kanske har ogsaa længsel efter hans ungdomshjem grebet ham. Han begyndte aaben- lyst at virke for kristendommen. Mange omvendte sig for hans skyld til kristendommen; andre hørte op med at blote, om de end ikke lod sig døbe. Det fortælles, at Haakon sendte bud til England efter en biskop og prester. Biskopen var, har man gjettet paa, en munk fra C1lastonbury kloster ved navn Sigfrid, som skal have virket som biskop i Norge paa kong Eadgars tid; hans dødsdag var S. april. Da de engelske prester var kommet til landet, gjorde kong Haakon det aabenbart, at han vilde byde kristendom over hele landet, og reiste kirker paa flere steder, bl. a. paa Møre og i Romsdalen, vel paa kongsgaardene. l(ristendomsbudet vakte stor harme, og sagen blev skudt hen til Frostatinget. Der bød Haakon, at bønderne skulde lade sig kristne. Asbjørn fra Medalhus9 svarede paa bøndernes vegne, et hvis kongen vilde bruge vold for at kristne folket, saa var det bøndernes raad at skilles fra kongen og vælge en anden høvding, saa de i frihed kunde have den tro de vilde. Sigurd jarl svarede paa kongens vegne, at han aldrig vilde skille sig ved bøndernes venskab. Og tinget sluttede uden nogen egentlig afgjørelse. Det fortælles, at det om høsten ved vinterdag var blotgilde paa Lade. Tidligere havde kongen spist for sig selv i et lidet hus. Men nu nødte bønderne ham til at sætte sig i høisædet. Haakon drak Odins minde, men gjorde korstegn over bægeret. Og siden gabede han over kjedelhanken, hvor suppe- røgen af hestekjødet havde lagt sig, saa den var fedtet; men han lagde først en lindug over hanken. Blotgildet forløb til liden glæde baade for kongen og bønderne. Om vinteren sluttede de fire ind- trøndske ogɔde fire uttrøndske høvdinger sig sammen om at verne om asatroen. Uttrønderne fór med fire skibe svd paa Møre og dræbte der tre prester og brændte tre kirker. Om vinteren var det juleblot inde paa Mære. Der truede bønderne kongen og sagde, at han skulde blote eller ogsaa vilde de drive ham ud af riget. Haakon blev nødt til at give efter. Han bed i en hestelever og drak minde- bægrene til guderne. Da gildet var endt, fór kongen og jarlen ud I „Ágrip“- - ’ Nu Melhus i Melhus herred i Guldalen
