190 HAAKON DEN GODE Haakon var den første kristne konge, som kom til Norge. Men kristendommen var ikke ukjendt i landet. l(ristne forestillinger havde lidt efter lidt sivet ind og var begyndt at forvandle sindene og havde sat sit præg paa de hedenske myter om Balder, om Yggdrasils ask ogom verdens undergang. l(ristne ord som „kors“I og det latinske signare („at merke med korsets tegn, signe, vie“) kommer ind i sproget og bruges i 1O.aarhundrede. I Vesterlandene havde mange mistet troen paa æserne og trodde bare paa sin egen kraft og styrke, eller de var blevet „gudløse“, som tilfældet var med flere af land- naamsmændene paa Island. Andre, som Helge Magt-e, var blevet blandet i troen. Farmænd og andre, som hyppig færdedes i kristne lande, brugte at lade sig „primsigne“ (det vil sige at lade sig betegne med korsets tegn), „de havde da,“ siger sagaerne, „alt samkvem baade med kristne og hedenske mænd, men trodde hvad de selv vilde“. Harald Haarfagre og hans ætmænd holdt heller ikke fast ved troen paa æserne. Sagnet fremstiller Harald som halvt kristen eller som en hedensk rationalist og lader ham ikke paakalde nogen gud, „uden den ene, som havde skabt solen og himmelen og ham selv“. Den oldengelske kirke var en folkekirke, præget af det folks seder og lynne, som hørte til den. Konge, folk og kirke var bundet sammen med uløselige baand og ikke skilt ved dybe svelg som ellers i Romerkirken. l=olkelig var ogsaa den oldengelske kirke, fordi den dyrkede modersmaalet og var gjennemtrængt af germaner- nes krigeraand. Angelsaksiske kvæder sang om Kristus som den unge helt, som gik i døden for sit trofaste folk, et folk af helte og heltekvinder. Kristus var drotten og apostlene hans hirdmænd. En slig kristendom kunde en nordmand for tusen aar siden let Skjønne, men vanskelig gjennem den blive et nyt menneske. For angelsakserne var det heller ikke slig som for tyskere og fransk- mænd et gabende svelg mellem hedninger og kristne. Om Haakons egen samtidige, kong Eadgar i England (959-975), siger et gammelt digt: „Han udbredte Guds lov videnom og elskede hans bud og opretholdt folkefreden bedre, end nogen konge i mands minde havde gjort ..... En ond gjerning gjorde han dog altfor ofte: han elskede fremmede laster og var altfor rede til at bringe hedenske seder ind i landet.“ Intet under, at den kristen- doms1ilegnelse, som Haakon fik ved englandskongens hird, mest blev en ydre. Da Haakon blev konge, tog han sig en hedensk hustru og af kjærlighed til hende og for at være folket tillags, som I Paa Island Krosshólar.
