ɔ HAAl(0N DEN GODE 189 IFot. E. Olsen, ’l’hIem.I FfOSla. Lngatun ligger tilhøire for aasen ved sieen. tingmøderne. Det samme har vel ogsaa Haakons virksomhed mest gaat ud paa. Han satte, heder det, lovene „med sine viseste mænds raad“; han havde, med andre ord, ligesom de “angelsaksiske konger sit „vismandsraad“ af høvdinger og lovkyndige mænd. Sagaerne fortæller ogsaa, at „kong Haakon satte Gulatingslagen med Torleiv Spakes raad, og han satte Frostatingslagen med Sigurd jarls og andre trønderS raad, deres som var de forstandigste“. Vi har alt hørt, at baade i ’l’røndelagen og paa Vestlandet - lige- som paa Oplandene - havde fylkerne længe før Haakon den godes tid sluttet sig sammen om fælles lov og ret og om et fælles tingsted. Det, Haakon gjorde, var vel først og fremst at lade trøndernes og hordernes lov gjælde for flere fylker end før, FrostatingSloven for de fire fylker udenfor Agdenes, Raumsdal, Nordmør, Naumdal og Haalogaland, og Gulatingslagen for Rogaland og AgderI. Umuligt er det heller ikke, at det først var Haakon som gjorde halvøen Frosta til det fælles tingSted for de trø11dSke fylker. Paa Øreting skulde fra gammel tid hver bonde, som eiede arbeidskarl, møde frem. Ligedan var det vist ogsaa paa Gulatinget, dengang det bare var et trefylkersting. De nye lovting var derimod sammensat paa en maade, som mere minder om vor tids storting. Fra hvert fylke skulde der møde opnævnte mænd, „nefndarmenn“ som de kaldtes. Hver nefndar- maðr skulde have sit i loven fastsatte underhold øingfararje) i smør, mel, malt og søIv. ’ Søndmør har først senere sluttet sig til Gulatinget.
