188 HAAl(ON DEN GODE kystlandet afløste nevgildesskatterne, som blev staaende i indlandet. Forat det hurtig kunde meldes, naar fienden kom til Iandet, bød Haakon, fortælles det, at der skulde gjøres varder paa de høieste fìelde, saa en kunde se fra den ene til den anden; „folk siger, at paa syv dage fór et hærbud fra den sydligste varde til det nord- ligste tinglag i Haalogaland“. Paa den maade kom Norge alligevel til at vokse baade indad og udad under Haakon den gode, uagtet Haakons magt ikke var saa stor. Haakon var ligesom Eirik Blodøks nærmest en vestlands- konge. Nordenlìelds raadede Sigurd jarl, paa Oplandene fylkes- konger og i“ Viken Tryggve og Gudrød. Tryggve var længe i viking i vestrveg, og Haakon har vel da styret for ham. Da han kom hjem, satte Haakon ham efter forbillede fra Harald Haarfagre til landevernsmand i Ranrike. Paa Orknøerne og Hjaltland raadede først Eirik Blodøkses sønner og siden jarler af Torv-Einars æt uden at Skatte til Norges konge. Sagnet fortæller dog, at Haakon har vundet et landskab for Norge, nemligJæmtland. Jæmtland var bygget fra Trøndelagen. Dets eponym kaldtes l(etil Jæmte, han flygtede øst for l(jølen for Øystein den onde og ryddede skoger. Under Harald Haarfagre skal ogsaa mange være rømt til Jæmtland. Adskilt ved fjelde og skoger havde jæmterne hidtil levet for sig selv. Men nu satte, fortæller sagaerne, Haakon fred og kjøbfærder til Jæmtland og gjorde sig til Vens med stormændene der. De søgte siden vester til ham, lovede ham lydighed og skattegaver og blev hans mænd. For de spurte godt om ham og vilde heller give sig under hans kongedømme end under sveakongen; thi de var kommet af nordmænds æt; men han satte lov og landsret for dem. Fast knyttet til Norge blev dog Jæmt- land først langt senere, under Øystein Magnusson. Af eftertiden mindes Haakon først og fremst som lovgiver, den der gav gode love. Alt Sigvat skald siger om ham i sine „Fritaleviser“: Haakon hed han, som faldt paa Landet holdt længe siden ved Fitiar og den gode kaldtes; lovene fast, som Adalsteins han revset flenders herjing; blide fostre har givet men ham mændene elsked. ( bønderne sent ham glemmer). At Haakons Største arbeide kom til at ligge paa lovgivningens omraade, hænger kanske sammen med, at han var opfostret i England. Baade kong A-Èthelstan og Alfred var store lovgivere, som samlede og ordnede gamle retssedvaner og satte love for
