HAAKON DEN GODE 187 Haakon stod i folkets minde som vor oldtids folkekjæreste konge. „Den gode“ kalder alt Sigvat skald ham, og det kjendenavn har siden fæstnet sig ved ham. Naar han stod i sligt lys for eftertiden, saa var det dog ikke bare, fordi han var elsket og afholdt af alle -- for det var han -, men først og fremst fordi hans styre var det naturlige tilbagesIag mod Harald Haarfagres og Eirik Blodøkses „ovrike“. Haakon blev konge ved et kompromis, en overenskomst mellem kongemagt og folk. .Han gav odelen tilbage til bønderne, som sagaerne siger. Det vil med andre ord sige, at han har opgivet Harald Haarfagres enevælde og ladet folket -- eller rettere høvdin- gerne - faa del i magten, saaledes at kongen ikke kunde paalægge nye skatter og udredsler uden efter folkets samtykke paa lagtingene. Enevældet blev, for at bruge et moderne udtryk, afløst af et kon- stitutionelt styre. Haakon afskaffede de skatter, som Harald uden samtykke af folket havde indført, og den staaende hær, som havde været hovedstøtten for hans enevælde. Det er dette, som sagaerne kalder, at Haakon gav odelen tilbage til bønderne. lsteden traadte i indlandsbygderne afgifter, som folket selv vedtog, og i kystfylkerne et folkeligt forsvar, det saakaldte ledingsvæsen. Det heder i „Fagr- skinna“, som er en af de paalideligste kongesagaer, om Haakon: „Han tog de nevgildesskatter, som hans far kong Harald havde lagt paa hele landet, og lod dem lægge til skibsudrustningi det ytre langsmed sjøen og i Trøndelagen. Han gjorde ogsaa nævnd i hvert af disse fylker, hvor mange og hvor store skibe der skulde udredes fra hvert fylke med mænd, vaaben og mad, naar der kom en uden- landSk hær; hver karl, som kunde bære vaaben og var fri, skulde eie skjold, spyd og hugvaaben.“ Haakon delte med andre ord, som det siges andetsteds, fylkerne ved kysten i „skibreder“ eller skibsudredningsdistrikter. Ledingsvæsenet er i sin oprindelse meget ældre end Haakon den gode. Vi finder det igjen i de andre nordiske lande, bl. a. langs hele østkysten af Sverige. l(yStbygderne i Upland var saaledes delt i „skepslag“, og hvert Skepslag igjen i „aaretoller“, som hver skulde stille en rorskarl, ligesom i Norge „syv mand skulde udruste en hamle“ I. Det, Haakon gjorde, var vel især at indføre ledingsvæsenet over hele kystlandet og at ordne skibrederne og udredslen. Naar fienden kom til landet, skulde bønderne stille fuld almenning. Ellers skulde de Stille halv almenning med folk, skibsudrustning og kost. Den halve almenning blev paa den maade til en fast skat, som i ’ En hamle, d. e. et aarebaand.
