186 ElRlI( BLODØI(S længe mindedes i sagnet. Der fandt Eirik Blodøks sin bane sammen med to jarler (Torv-Einars sønner) og fem konger - mellem dem nævnes Eiriks søn Haarek, hans bror Ragnvald og en vikingekonge ved navn Guttorm. Som løn for seieren gav kong Eadred Nor- thumbria som arveligt jarledømme til OsWulf. Efter Eiriks fald lod Gunhild til hans ære digte et kvad, som vi endnu eier begyndelsen af, det navnkundige „Eiriksmaal“. I kraftige og malende vers, som leder tanken hen paa oldengelske kvad om l(risti komme til de dødes rige, skildrer skalden Odin, som iValhal vækkede einherjerne og „bød dem op at staa, bænker at klæde, bordkar at skure og valkyrjer vin at bære som for en vældig konge. Hid fra verden venter jeg haulder, gjæve helte; saa er jeg glad om hjerte“. Brage siger, at bænktiljerne braker, som om Balder kom atter til Odins Sale. Men Odin sætter ham irette og siger, at han skulde vide, at det er for Eirik det tordner, „Som ind til os nu kommer, helten til OdinS haller“. Saa byder Odin sagnheltene Sigmund og Sinljotle at gaa ud og tage imod gramen. Sigmund spørger: „Hvorfor venter du Eirik heller end andre konger?“ Odin svarer: „Fordi mange riger har han med eggen ryddet og blodigt sverd baaret.“ Sigmund spørger videre: „Hvorfor undte du ham ikke seieren, naar han tyktes dig klog at være?“ Odin svarer: „Thi uvisst er alt at vide; den graa ulv (d. e. Fenrisulven, som skal slide sig løs ved Ragnarok) stirrer mod gudernes flok.“ Saa gaar Sigmund ud og byder Eirik velkommen og spørger ham, hvor mange der følger ham af konger fra kampens tummel. Eirik sVarer: „Konger er der fem; du skal kjende deres alles navn. Jeg er den sjette selv.“ XXXIII. HAAKON DEN GODE Od Eirik og Gunhildssønnerne som den mørke baggrund har Z sagaerne maler Haakon med lyse farver. Han kom til Norge i sin ungdoms Vaar; tyve aar skal han have været. Da han Stod paa trøndernes ting, sagde to og to sig imellem, at Harald Haarfagre var kommet igjen og blevet ung for anden gang. Haakon var den vakreste af mænd, stor og omgjængelig og saa sterk, at ingen var hans lige; han var et hoved høiere end andre mænd og havde haar som gul silke; han var fremfor andre mænd i ridderskab og høviskhed, siger sagaerne.
