Side:Norges historie fremstillet for det norske folk I-2.djvu/192

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

EIRIl( Bl‘ODØKS l81 ogsaa i hendes lynne været drag af svigefuldhed og grumhed. Eirik Blodøks var først og fremst Harald l-Iaarfagres arvtager. Han kjæmpede for Norges enhed og for at opretholde Haralds enevolds- herredømme. Men tiden var ikke nøie med midlerne, mindst af alt en mand, som hele Sin ungdom havde ligget i Viking. Derfor dræbte han sine brødre, som ikke vilde høie sig for ham. Derfor fór han haardt frem mod bønderne, som vel nok med Egil Skalla- grimsson kaldte-ham „folkeundertrykkeren“. Til fordel for sine og Gunhilds gunstlinger var han ikke ræd for at krænke loven („lov- bryder“ kalder Egil ham). Vi ser ham paa Gulatinget hindre Egil fra at faa sin ret ligeoverfor Berg-Anund. Mest harme vakte det vel, at Eirik ligesom sin far opretholdt sit enevælde med krigsmagt, og at han i sin tjeneste ogsaa havde udenlandske hærmænd, især dansker, som vel var kommet til landet med Gunhild; mellem disse nævnes to brødre, Alv, hvis tilnavn Askmand kjendetegner ham som vikingen, og Øyvind Skrøyja. De hjemsøgte kongens uvenner, vogtede landet mod lienders indfald og havde vel en lig- nende stilling som brødrene Hallvard l-Iardfare og Sigtrygg Snarfare under Harald Haarfagre. I det hele maa baade Eirik og C1unhild have eiet evnen til at gjøre sig grundig forhadt. Alligevel var Eirik Blodøks bedre end sit rygte. Hans styre var strengt; men tingene holdtes dog fremdeles, og bønderneS odelsgaarde gik fremdeles i arv i ætten, som vi kan se af processen paa Gulatinget om arven efter Bjørn Brynjolvsson. Og det taler godt for Eirik, at han gav Egil Skallagrimsson livet i York, og at Egils ven Arinbjørn herse i Fjordene gjennem hele sit liv holdt fast ved Eirik og hans sønner. l førstningen havde Eirik bare herredømme paa Vestlandet. Da Haralds andre sønner spurte, at han var sat i høisædet og havde magt over hele landet, saa satte ogsaa Halvdan Svarte sig med alle trønders raad i kongens høisæde og tog hele Trondheim i sin magt. Vikværingerne tog Olav til overkonge. Paa Oplandene styrede hver konge sit fylke uden at spørge overkongen. Halvdan Svarte døde braadød to aar efter, at kong Harald havde nedlagt styret. Folk sagde, at Gunhild havde kjøbt en troldomskyndig kvinde til at give ham banedrik. Efter dette tog trønderne Sigfrød til konge. Ikke længe efter døde Harald l-Iaarfagre, og saa blev ufreden endda større. Af frygt for Eiriks Overmagt sluttede Sigfrød og Olav i Viken forbund, ligesom Ludvig den tyske og Karl den -skaldede havde gjort mod sin bror Lothar. Om vaaren drog Sigfrød ned til Viken og mødtes med sin bror i Tunsberg .Men Eirik lik nys om det.