NORDMÆND I ENGLAND I79 døbe sammen med sit søskendebarn Ragnvald Gudrødsson - kong I-3dmund var deres gudfar. Men siden faldt han fra kristen- dommen; i lrland optraadte han Som tilhænger af den af Rom uaf- hængige irske kirke, og drog efter et ulykkeligt slag til Columbas hellige ø lona, hvor han døde (98l) efter bod og i et godt levnet (d. e. i munl(el(utten). Disse hedenske kon- gers bedste støtte under kampene mod d den engelske konge var erkebiskopen i York, Wulfstan. Vi eier endnu et minde om dette forbund mellem heden- skab og kristendom i mynter, som erl(ebiskoperne i York lod præge. Paa forsiden læser vi SC PTR MO (d. e. Sam:ti Pen-i Moneta, „den hellige Peters mynt“) og paa bagsiden byen Yorl(s navn. Ved siden af l(orset ser vi paa disse mynter et sverd, konge- magtens symbol, og asatroens sindbillede, Tors hammer. - Imidlertid gik det under kong Edmunds kraftige styre mere og mere tilbage med nordmændenes og danernes vælde i Nord-England. Mellem Derbyshires aaser, i Leicestershires kvægrige bygder og fremforalt i det frugtbare Lincolnshire havde vikinger alt ved 880 vundet magten. Rundt byerne byggede de faste volde og herskede fra dem ud over det faste land, dels gjennem krigsmænd, som var indkvarteret hos de undertvungne foll(, og dels gjennem nordiske kolonister. I-let bodde dansker og nordmænd tættere end kanske i nogen anden del af l-3ngland; landsbyernes nordiske navne og by- navne som det nordiske Derby (Dýrabýr), er endnu talende vidnesbyrd om nordiske mænds vælde i Mellem-I-3ngland. l-ler laa de saakaldte „l=emborge“, I.incoln, Nottingham, Derby, l.eicester og Stamford; de udgjorde tilsammen en af høvdinger styret forbundsfristat, med et ting i hver borg; i krigstid førtes Femborgenes hær af jarler og haulder. Kong Edmunds Stordaad var, at han (942) lagde ind under sit vælde Femborgene, „som fordum var under dansker og nordmænd i nød kuet, i hedningers haarde fængsel i lange tider“. Nu skulde det ikke være længe, før ogsaa“Northumberland blev vundet. „St. Peters mynt“, præget i York.
