NORDMÆND I ENGLAND 175 ombord paa dem for at kjæmpe mod danerne. Tilslut lykkedes det ham at slaa vikingerne ved Ethandun (sandsynligvis Edington i Wilt- shire, 878). Ikke længe efter bød danerne ham fred. Kong Guttorm (Guthrum) lod sig døbe med 30 af sine mænd; kong Alfred selv stod fadder for ham og gav ham i daaben navnet ÆthelStan. l det følgende aar drog Guttorm med hæren til Østangel og delte landet mellem sine mænd. Fra førstningen af 88O-aarene findes et merke- ligt aktstykke, som kaldes „Alfreds og Gudrums fred“, og som ordnede forholdet mellem angelsakserne og „det folk som bor i ØStangel“. Grænsen mellem Alfreds og vikingernes lande var Themsen og elven l.ea til dennes kilde og derpaa i vestlig retning til Bedford, langs Ouse og til Wætlingastræt, den store romerSke hærvei, som skar gjennem Britannien fra Dover til CheSter og hvis navn endnu er bevaret i en gade i London (Watlingstreet). - Landet nordenfor kaldtes Daae-Iag, for der herskede dansk lov og ret. l Northumberland grundede l-lalvdan“, en søn af Ragnar l.odbrok, i 875 et rige med York til hovedstad. Halvdan styrede dog ikke længe; han drog, har vi hørt, til lrland og faldt der. Efter ham blev til konge valgt en dansk kongesøn ved navn Gudrød, den første kristne vikingekonge i Northumberland. Gudrød døde 894 og blev jordet i domkirken i York. Efter hans død kom der urolige tider. En hel del nordmænd var fra Dublin kommet over til England, og Gudrøds søn og efterfølger Knut blev nødt til at dele magten med deres høv- ding, jarlen Sigurd (eller Sifred). Der N0Pthu111b1“î8l( mY11t findes fra denne tid en hel del northum- briske mynter; deres omskrift har dels navnet Knut, dels navnene Knut og Sifred og dels navnet Sifred alene. Vi kan deraf slutte, at Sifred eller Sigurd først styrede sammen med Knut og siden var enekonge i York (indtil omkring 900). Kongens navn skrives paa disse mynter dels med angelsaksisk-latinsk Skrivemaade med indsltr‘lft: SlEUERT REX. Sieaert eller Siefredus (Sifred) - saa“kaldtes Sigurd Fafnesbane iTyskland og England --, og dels med norsk skrivemaade Stuart (Sigurd), et vidnesbyrd om, at der nu ved siden af angler og daner ogsaa bor nordmænd i Nord-England. Vi kan følge denne norsk-irske indvandring til Nord-England i gaardnavne som lreby og lretun og Finegala, som er opkaldt efter herredet ved Dublin (Fingal, „nordboernes herred“). lrSke navne som Gillebrid, Gille- patric, Fingal (en nordmand) og Glunier („Jernknæ“) var endnu i
