I74 NORMANDIE VlNDES flere gange de normanniske hertuger; danske og norske konger havde endnu i begyndelsen af ll. aarhundrede fredland i Normandie; en mand af Rudejarlernes æt fulgte Olav Haraldsson hjem til Norge, og da mænd fra hele den nordiske verden i IOI4 drog til lrland for at hjælpe Dublins konge mod kong Brian, var ogsaa normanniske høvdinger med. Fransk tale afløste tidlig nordisk tunge; i enkelte byer som i BayeuX levede den dog længere end andetsteds. Endnu minder mange stedsnavne om, at der i Normandie har bodd nord- mænd og dansker, landsbyer som Le Torp og To(:queville (Tokes by) og navne som Catholm og Etalonde (Stenelunda). Normannernes samfund var bundet sammen ved lovens faste baand. Nordiske retssætninger og nordiske ord for lov og ret levede længe i Normandie. Endnu vidner nordiske laanord i fransk, som bateaa, „baad“, esné(Zue, „snekke“, estarman, „lods“, hane, „mers““, og mateIot, „matros“, om normannernes betydning Frankriges skibsfart. Den franske kultur, som alt tidlig i ll. aarhundrede havde gjennem- syret Normandie, blev præget af nordisk aand. Den heltedigtning, som har skabt Eddakvadene, lever op paany og er med til at skabe den franske middelalders heltedigtning. Vikingeaand og eventyrlyst, udfærds- længselen lever videre. Fra Normandie udgaar mænd som Robert Guiscard ogWilliam Erobreren, Syd-ltaliens og Englands erobrere. De hedenske vikinger blir til kristne korsfarere; blodsblandingen mellem nordisk og romansk skaber middelalderens merkeligste helteskikkelser. XXXl. NORDMÆND I ENGI‘AND ormannavældet i England er grundlagt af den store normanner- hær, som i frankernes rige havde lært baade krigens kunst og fre- dens sysler, at bygge land, drive handel og præge mynter. I 870-aarene hjemsøger de alle anglernes og saksernes riger. Nogen steder kjøbes de bort, andre steder, som i Mercia og Bernicia, indsætter de underkonger. I 875 begyndte hæren at tænke paa selv at ind- rette sig i de nyvundne riger og delte sig i to hold. Det ene hold drog til Cambridge, det andet længere nord. Disse aar var Englands værste trængselstid. Alfred den store selv flakkede landflygtig om i sit eget rige og maatte holde til i skoger og myrer. Men han holdt standhaftig ud; det fortælles, at han rundt om i sit rige lod bygge skibe og satte „pirater“ (nordmænd?)
