NORMANDlE VINDES I73 til Frankrige, bl. a. Baard og Eirik, som i 903 brændte Tours. Mellem disse høvdinger var ogsaa Gange-Rolv. Han havde i sit følge mange norske og irske vikinger og sluttede sig med dem til vikingerne ved Seinen. Til tak for hjælpen og i kraft af sit ry og sin krigerdygtighed blev Rolv snart høvding for Seine-vikingerne. Af Dudo fremgaar det ogsaa, at der mellem indbyggerne i Normandie var baade dansker, nordmænd og mænd fra lrland. Danskerne har dog vel været de talrigste; Samfundsforhold og navne synes at minde mere om Danmark end om Norge; men Rudejarlernes æt er kommet fra Norge Normandie blomstrede op paany under Rollos styre. Landet var næsten affolket, og byerne laa i grus. Men Rollo uddelte jorden ved lodtrækning mellem sine mænd, og velstand og trivsel vendte snart tilbage. Byerne voksede frem igjen, handel og skibsfart blomstrede Rouen, hvor hertugerne bodde, blev snart en av de vigtigste “byer i Frankrige Rollos styre var strengt, men retfærdigt. Tyverier og røverier hørte op. l5ftertiden mindedes ham som den store lovgiver; de love, han har givet, var dog for størstedelen de samme love, som gjaldt i alle vikingesamfund. Hans tid mindedes som fredens gyldne aar; sagnet fortalte om ham (som om Fred-Frode i Danmark, Alfred den store i England og Brian Borumha i lrland), at han hængte gyldne ringe op paa en ek nær Rouen, men ingen vovede at røre dem. Rolle døde i 93l, en af de merkeligste skikkelser i vikingetiden, en af dem, som eier evnen til ikke bare at rive ned, men til at bygge op. Han blev fulgt af sin søn Viljalm, som blev snigmyrdet i 943 under en Sammenkomst med grev Arnulv af Flandern. l denne tid udvidede normannerne stadig sin magt. l 924 lik de Bessin, og i 933 lik de fast fod i Bretagne, hvor de dog maatte føre langvarige kampe med de indfødte. Rolle var blevet døbt af erkebispen i Rouen (9l2), grev Robert var hans fadder og gav ham sit navn. l sit hjerte vedblev han dog ligesom de fleste døbte normanner at være hedning og at tro paa Tor (nordmændenes kjæreste gud, medens Odin var danskernes). Sagnet fortæller endog, at han efter sin daab ofrede mennesker til sine guder. Det varede dog ikke længe, før normannerne optog fransk sprog og franske seder. I-En menneskealder efter Rollos død var hedenskabet forsvundet og ved aar l000 var normannerne franske i sprog og kultur. De glemte dog ikke, at de var nordboer, for- bindelsen med hjemlandet blev holdt vedlige; vikingehøvdinger hjalp
