ɔ LANDNAAM PAA ISLAND I69 Paa Altinget blev retssager paadømt og nye love vedtaget. Magten laa ligesom i Norge hos lagretten. Dens medlemmer blev veli førstningen opnævnt af goderne, eller kanske sad alt fra først af goderne selv der. Disse valgte sammen Islands høieste embeds- mand, loVsigemanden. Han var lagrettens forstander og skulde fremsige loven paa Altinget og stod paa aaremaal; men udøvende magt havde han ikke. Heller ikke havde han den magt, som var kongens ypperste, og hvoraf hans andre rettigheder blev afledet, nemlig at byde ud leding og føre det væbnede opbud i krig. Des- uden indrettedes der vel, foruden vaar- og høsttingene rundt i landet, fire i]erdingsretter, én for hver fjerding paa øen. Island blev alligevel ikke efter 930 en virkelig enhedsstat. Island blev aldrig i fristatstiden kaldt et „rige“ (riki), men saa kaldtes god- ordene. Øen blev nu som før en sammenslutning af 39 næsten uafhængige godord. Goderne gav saa lidet som mulig af sin magt fra sig. De havde fremdeles ret til at opbyde leding af sine under- givne og pligt til at holde fredsforstyrrere borte fra sit høvdingedømme. Og Altinget, det eneste som bandt sammen, var bare samlet et par uger om sommeren. Derfor er Islands historie i fristatstiden en saga om kamp og strid. Og eftersom tiden gaar, des større magt vinder de opløsende kræfter, som tilslut skulde føre til fristatens undergang. Men alligevel bodde der i de mænd, som byggede Island, en vældig kraft. Den kunde ikke vise sig i vikingetog og i store gjerninger, langt borte som Island laa. Men den skabte merkelige og stolte karak- terer, dem sagaerne med mesterlig kunst fremstiller for os, den fostrede mænd, som øvede aandens kunster, som dyrkede skaldskab, saa Island lidt efter lidt blev skaldekunstens hjem. Og i høvdin- gens hal fortaltes om fædrenes stordaad. Det er denne tid, saga- tiden (omkr. 930-1030), da de fleste af de mænd levede, som ættesagaerne siden skulde ranke sig om. XXX. NORMANDII3 VINDI3S 860-aarene dannede den store normannerhær sig. Den var ikke en tilfældig samlet skare af hærmænd og byttelystne, men et fast sluttet samfund, som var styret af strenge love og blev ledet med ypperlig krigskunst, som forstod at føre krigsmaskiner frem og at
