168 LANDNAAM PAA ISl‘AND Tingvoldene Til høire l.ovberget. ’l’ingsletten laa mellem huset midt paa billedet og elvemundingen. med at omarbeide Gulatingslagen. Efter tre aar kom Ulvljot tilbage til Island - det var i 930, siger Are -, og den nye landslov for Island blev vedtaget (930). Samtidig havde Ulvjots fosterbror Grim Geitsko efter hans raad undersøgt hele landet - for at finde den bedste tingplads. I løn gav hver islænding ham en penning; men han gav det siden til gudehov. Om Ulvljots lov ved vi ellers ikke meget. Først kom, ved vi, religiøse forskrifter, bl. a. om hvorledes landvætternes gunst skulde vindes. Saa kom sætninger om den hellige ring. som skulde ligge i hvert hov, og om den ed. som skulde aflægges ved ringen. Vig- tigere var det, at der nu blev grundet et fælles ting for hele lsland, AItinget. „Altinget blev sat med Ulvljots og alle landsmænds raad.“ Til tingplads blev valgt voldene paa nordsiden af Tingvallavatn. Om- givet saa at sige af naturlige fæstningsverker og med Øksaraa skum- mende nede i dybet, er Tingvoldene som af naturen skabt til at være tingplads. Tilfældet kom til hjælp. I-En mand, som eiede land i Blaaskogene, blev dømt fredløs for mord paa en træl eller løysing ved navn l(ol; hans land blev lagt til altingsgods; „derfor er der almenning for vedhugst til Altinget og paa heierne havnegang for hestene,“ siger Are.
