1.ANoNAAm Paa 1S1.Atxto 16-Z laa lige ved hovet. og paa alteret i hovet laa den hellige ring, som tinglederen skulde have paa armen under domsforhandlingerne. Følgelig blev det goden, som kom til at lede herredstingene og doms- forhandlingerne, som foregik paa tinget. Desuden skulde goden sørge Y0P fred Og Orden å „ ........ ...... .... . .... . . ...... ...... . . bygden. Han havde ““““. “ - “ ret til at kræve sine S tingmænds følge til ting- færder, i kamp o.lign.; G .-::HË:;i:;::;g desuden skulde ting- *“ȧΓ“ ““’?YV* -=ï- *-äxïɔ::-;ä-„:,:: ;.“-.-.?.= mændene giVC ham Hovt0mt paa Þyrill, ISland. hovtold til at holde Ë“’’s“V’CY“’’“’’’“ gudehovet vedlige. Godens magt var med andre ord omtrent den samme som hersens. Men hersens magt var knyttet til stammen og ætten; hans værdighed gik i arv fra far til søn. Godeværdigheden var derimod knyttet til gudehovet, som var en del af gaarden. Derfor blev et godord regnet for et slags løsøre eller et stykke formue, som alt efter eierens godtykke kunde arves, bortgives eller sælges, uden at godens undergivne havde den mindste indflydelse paa dette. Ting- mændene var dog ikke rent hjælpeløse; naar de bare meldte det i tide, kunde de gaa over fra en høvding til en anden. Ofte sluttede ogsaa indbyggerne i et helt herred eller mere sig til en enkelt, mægtig høvding. De Største landnaamsmænd pleiede paa sin gaard at reise et gudehov, og rundt disse opstod en række af de anseligste godord. Mange godord er dog oprettet af mænd, som sad paa andres landnaam. Godordene er saaledes opstaat lidt efter lidt, ikke af oprindelige landnaam, men af hovsogn. Mere og mere følte dog islændingerne savnet af en forfatning, som gjaldt for hele øen og kunde gjøre det nye samfund til en virkelig stat. Dette skede, som næsten alle store forandringer paa lsland, gjennem frivillig tilslutning. Den lovens og lærdommens aand, som altid siden skulde præge lsland, gav sig udSlag ogsaa her. Den islandske Stats forfatning blev frugten af et langvarigt studium. l forveien maa der være gaat underhandlinger mellem høvdingerne. Som følge af disse blev en mand ved navn Ulvljot i 927 sendt over til Norge. Ulvljot hørte hjemme paa Hordaland; han kaldes dattersøn af Horda Kaare og var nu i femtiaarsalderen. Han drog til Vest- landet for at undersøge Gulatingsloven, og efter den blev „Ulvljots lov“, som den kaldtes, for det meste sat. I sit arbeide blev Ulvljot hjulpet af sin morbror Torleiv Spake, som ogsaa skal have været
