LANDNAAM PAA ISLAND 159 han og hans frænder der paa nesset skulde komme ind i, naar de døde. Did turde ingen mand utvtættet kaste sine øine, og intet levende (hverken dyr eller mennesker) maatte dræbes der, uden de gik bort derfra af sig selv. Rundt om paa øen reiste der sig hov til guderne; derom vidner mangfoldige gaardnavne som Hof, I-lofstaðir o. S. v. Mange af dem maa have været store og prægtige, henved hundrede fod lange, som vi kan se af de udgravninger, som er gjort i senere aar. Andre Iandnaamsmænd stod paa et mere primitivt religiøst stand- punkt. Tore Snepill ofrede til en lund, Øyvind Lodinsson blotede et par store stene, og Torstein Raudnev blotede en fos. Om andre landnaamsmænd fortælles det derimod, at de ikke vilde blote, men trodde paa sin egen kraft og styrke. Mange var ogsaa paavirket af kristendommen uden egentlig at være kristne; de havde opgivet troen paa æserne og paakaldte „den gud, som skabte solen“. Paa andre virkede kristendommen slig, at de optog Kristus som en ny gud ved siden af æserne Om I-lelge Magre heder det: „l-lelge var meget blandet i troen; han trodde paa Kristus, men paakaldte Tor til sjøfærder og farefulde foretagender.““ Da Helge kom udenfor lsland, raadspurte han Tor, hvor han skulde tage land, men sin gaard kaldte han Kristnes. Mange af landnaams- mændene var virkelig kristne. Fremforalt Ketil Flatnevs æt. Ketils frænde ØrIyg den gamle var ogsaa kristen. „l-lan var til opfostring hos den hellige biskop Patrik paa Suderøerne,“ fortæller „Landnama- bok“. Til Island havde han med sig kirketømmer, en jernklokke, et plenarium (d. e. en fuldstændig messebog) og indviet jord. Han bodde paa Esjuberg, lidt nord for Reykjavik og lngolvs landnaam-; der reiste han en kirke viet til den hellige Kolumba. Kirken eller bønnehuset har sandsynligvis staaet længe efter Ørlygs tid. For det fortælles om hans efterkommere, at de „trodde paa Kolumba“. Kirken paa Esjuberg er den eneste kirke, „Landnámabók“ nævner som bygget i landnaamstiden. Aasulv Alskikk var født i Irland af en irsk mor. Baade han og hans farbror kom til lsland; de var begge kristne. Om Aasulv for- tælles det, at han kom til Island selv tolvte. De irske munker pleiede paa apostlenes vis at drage ud tolv i følge. Aasulv er da kommet sammen med irske kuldeer, - det første eksempel vi har paa irsk kristendomsforkyndelse indenfor den nordiske folkestammes omraade. Aasulv blev siden i middelalderen regnet for en heIlig mand. Der hvor hans ben hvilede, reistes siden en kirke, som blev viet til den hellige Kolumba.
