158 LANDNAAM PAA ISLAND store skare var sikkerlig størStedelen vesterlændinger, mest irer og skotlændere. Vi maa dog ikke regne landnaamsmændene bare efter kvantiteten, men ogsaa efter kvaliteten. Og da finder vi, at flere netop af de ypperste landnaamsmænd kom fra Suderøerne eller fra lrland, frem- foralt hele l(etil F-latnevs og Øyvind Austmands ætter. Deres ind- flydelse strakte sig over store dele af Vestlandet og Nordlandet. Med dem var den mægtige rygske høvding Geirmund I-leljarskinn og hans tvillingbror Haamund, Helga Magres svigersøn, og hele deres kreds nær forbundet, ligesaa hovgodeætten fra Gaular paa Sørlandet. Den eneste af de rigtig store landnaamsmænd, i hvis landnaam forbindelsen med landene vesterpaa ikke spores, er Skalla- grim Kveldulvsson. Fra Skotland kom Dublin-kongen Olav I-lvites enke Aud og hendes sønnesøn Olav Feilan og hele hendes store følge af nordmænd, irer og skotlændere. - I Irland var Helge Magre og hans bror Snæbjørn født. Deres far Øyvind Austmand var land- vernsmand i Irland og gift med Rafarta, en datter af Kjarval lrakonge. Sammen med disse nordmænd fra Suderøerne og Irland kom ogsaa mænd af keltisk æt, f. eks. Kalman fra Suderøerne og hans bror Kylan og fra Irland Breses to sønner og deres Søstersøn Aasulv l(onalsson. Alle disse vesterlændinger satte sit præg paa det nybyggede land. De førte med sig keltiske navne, som alle, som har læst sagaer, kjender, navne som Njaal, l(ormak, Kjartan og l(jallak. De gav viker, fjorde og gaarde keltiske navne eller opkaldte dem efter steder paa de Britiske Øer, som Patreksfiord, Katanes, Kambaravágr („kumberlændernes vaag“) og det irske Dimon („tViberget“). Keltisk blod blandedes med norrønt. Ved siden af lyshaarede mænd af rent norsk blod, dem sagaerne kalder „hvide“, var der mange med sort haar og mørke øine, som sagaerne kalder „svarte“, og som har havt keltisk blod i sine aarer. En blandet skare var de ogsaa i tro som i seder, disse første landnaamsmænd. Mellem dem var berserker og ildgjerningsmænd saa- velsom mænd, som i Vesterlandene havde tilegnet sig høiere kultur. De fleste var hedninger og byggede i sit nye hjem det gamle gude- hov op paany. Torhadd den gamle, som kom til Stodvarfjorden paa Østlandet lagde Mærehelgen over hele fjorden og lod intet levende dræbes der, uden det nødvendige kvæg og smaafæ. Torolv Moster- skjeg helligede sit landnaam (ved Breidafîord i Snæfellsnessyssel) til Tor. Bag gaarden var et hel1igt fjeld (l-Ielgafell), som han trodde,
