l.ANDNAAM PAA ISl..AND 137 VesterIandene. „Landnámabók“ gir os navnene paa henved 400 landnaamsmænd. Om 90 af disse siges det udtrykkelig, fra hvilken del af Norge de var flyttet ud; om henved 55 andre siges det, at de var af norrøn æt. De fleste landnaamsmænd hørte, ligesom nybyggerne paa 0rknøerne og Hjaltland og paa Færøerne, hjemme paa Vestlandet; der havde modstanden mod Harald Haarfagre været sterkest, og derfra var veien kortest over til Vesterhavets øer. De kom især fra de fylker, som siden laa under Gulating, fra Fjordene, Sogn, Hordaland, Rogaland og Agder. Fra fylkerne østenfor Agder og nordenfor Fjordene kom derimod forholdsvis faa. Gaardnavne som Vorsabær („vossingernes gaard“), Gaulverja- bær, Hordadalr og Hvinverjadalr viser, ligesom det maal, som endnu tales paa Island, at Island er bygget af vestlændinger. - En sogning og en islænding skulde vist den dag idag ikke have ondt ved at skjønne hverandre. - De landnaamsmænd, som kom fra andre fylker, var mest fra Haalogaland eller fra Namdalen; de flygtede for Haakon Grjotgardssons „ovrike“ eller var Torolv l(veldulvssons eller l(etil Hængs skyldfolk og venner. Fra Trondheim kom bare en to-tre hovgoder og et par andre, som var i slegt med kong Haralds uvenner. Fra Hallingdal og Valdres nævnes et par land- naamsmænd. Af landnaamsmænd fra Viken og Oplandene kan ikke med sikkerhed nævnes mere end to. Mange kom dog ikke lige fra Norge, men „vesterfra over havet“, som „Landnámabók“ siger. De havde været i vesterviking, og de fleste af dem havde sit hjem paa 0rknøerne, i Skotland eller i lrIand, men især paa Suderøerne. Nogle forskere siger, at „nær halvdelen af dem, som byggede Island, er kommet vestenfra over havet og ikke rake veien fra Norge“. Saa mange var de vel ikke; men mindst 75 af de landnaamsmænd, som „Landnámabók“ nævner, er kommet vestenfra over havet. Der- til kommer en fire-fem landnaamsmænd af svensk eller gautsk æt, som alle bosatte sig paa Nordlandet, ikke langt fra Helge Magres landnaam, og som sikkerlig ogsaa har færdedes i vesterveg; én af dem havde en flamsk mor. - Af danske landnaamsmænd kjender vi merkelig nok ingen. - Desuden er de vel kommet fra Vester- landene endel af de l60-l70 landnaamsmænd, som nævnes bare ved navn, uden at det siges, hvorfra de kom. Vi tør vist trygt sige, at hver fjerde eller femte landnaamsmand, før han flyttede til Island, havde bodd paa de Britiske Øer, kort eller længe. Men regner vi med alle dem, som byggede paa Island, saa blir vist tallet af dem, som hørte hjemme i Vesterlandene, adskillig større; for af trælenes
