156 LANDNAAM PAA ISLAND store halvø, som stikker ud paa sydsiden af Faksefjorden. Han byggede sin gaard paa Reykjavik (lslands nuværende hovedstad), der hvor hans høisædesstolper var drevet iland. lngolv tog alt landet fra Ölfusaa til Hvalsfjorden og lagde under sig. „lngolv var den gjæveste af alle landnaamsmænd,“ siger „l.andnamabók“; „for han kom hid, medens landet var ubygget, og byggede først Iandet; men de andre landnaamsmænd gjorde efter hans foredømme.“ Den sommer, lngolv og HjorIeiv fór for at bygge lsland, var der ledet 874 aar efter l(risti fødsel; da havde Harald Haarfagre i to aar været ene- voldskonge over Norge efter kampen i Hafrsfjord. Fra dette aar og til omkr.“ 930 regnes landnaamstiden paa lsland. Hvad tid de forskjellige landnaamsmænd er kommet til lsland, er næsten umulig sikkert at afgjøre. „Saa har kyndige mænd sagt, at i seksti aar blev Island fuldstændig bygget, saa det ikke blev det mere siden,“ siger Are l=rode. Vi ved, at der drog saa mange did fra Norge, at Harald Haarfagre blev ræd for, at landet skulde lægges øde. Det er rimeligt, at det ved slutten af landnaamstiden har bodd henved 200()0 mennesker paa lsland, et noksaa stort tal i forhold til folkemængden i Norge. Ingolvs færd blev kjendt i Norge, og snart drog mange af hans venner og skyldfolk did eller andre, som var blevet kong Haralds uvenner. l den første tid efter Hafrsljordslaget vendte vel udvandrin- gens store strøm sig mere mod 0rknøerne og Suderøerne eller mod Skotland og lrland. Men saa gjorde Harald sit vesterhavstog, og efter dentid er det især udvandringerne tager fart, baade fra Vesterhavsøerne og fra Norge, hvor ingen længer turde vise mod- stand mod kongen. „l.andnámabók“ nævner for en hel del landnaamsmænd grunden til, at de drog til lsland. Nogen faa nordmænd er udvandret af fri vilje og af egen drift, f. eks. lngemund den gamle, Harald Haarfagres ven og sønnesøn af hersen l(etil Raum, og kanske nogen faa kristne fra Suderøerne eller lrland. Mange forlod dog ugjerne de rigere bygder længer syd. De sagde som Ketil F-latnev sagde, da hans Sønner raadede ham til at drage til ls1and: „Til det fiSkestade kommer jeg aldrig i gammel mands alder.“ Folk udvandrede til Island dels paa grund af Haralds samling af Norge (især efter kampen i Hafrsfjord) og dels som en følge af hans vesterhavsfærd. Det var en broget skare fra forskjellige kanter, som satte bo paa lsland, baade mænd og kvinder. Af norsk æt var de fleste land- naamsmænd, hvad enten de var kommet lige fra Norge eller fra
