I.ANDNAAM PAA ISLAND 155 Paa Island bosatte sig alle de gamle høvdinger, som havde maattet rømme fra Norge, da Harald I-Iaarfagre ryddede landet for sig, og som ikke vilde I-inde sig i hans „ovrike“. Did drog alle de, som Harald paa sit vesterhavstog havde drevet bort fra Orknøerne, I-Ijaltland og Suderøerne, eller som ikke kunde holde sit land der vesterpaa mod irer og skotlændere. De var mænd af de bedste ætter, sønner af „gjæve mænd“; deres forfædre var storbønderi Norge, ja undertiden endog herser, jarler eller smaakonger; vikinge- færder havde hærdet dem i livets skole; i Vesterlandene havde de set kristne mænds samfund og tilegnet sig lidt af disses høiere aands- kultur. Deres nye hjem laa oppe imod nordhavets is skilt fra Europa ved det vide hav. Men stængt ude fra verden, som de var, kunde de saa meget friere udvikle, eller rendyrke saa at sige, de spirer, de havde bragt med sig, og grunde et samfund, som skulde blive norrøn kultur, hvad Attika havde været for I-Iellas. Intet folk eier sin landnaamstid fortalt Saa paalidelig og fyldig som islændingerne. Are Torgilsson med tilnavnet Frode („den historiekyndige“; f. l067, d. ll48) fortæller i Islendingabók („islæn- dingernes bog“) hovedtrækkene i Islands saga og fastsætter tids- regningen. Landn(imabók (fra henved l220) fortæller i geografisk rækkefølge om, hvordan Island blev fundet og bygget, og nævner alle landnaamsmændenes navne. Naddods, Gardars og I=lokes færder gav mange nordmænd, som var misfornøiet hjemme, lyst til at søge til ISland. De’ første som drog ud, var to gjæve mænd fra Dalsfjorden paa Fjaler. Den ene hed Ingolv, den anden I.eiv eller Hjorleiv („Sverd-Leiv“). De havde tidligere været i vesterviking og gjort felag med Atle jarls sønner. Men kvinder bragte uvenskab mellem dem. Atles søn Holmstein mistede livet, og fosterbrødrene tog det raad at forlade Norge. De udrustede et stort skib og drog til det land, I=loke havde fundet. De landede paa østsiden af Island, ved Alftafjord lige indenfor Papey, hvor paperne bodde, og var paa Island vinteren over og undersøgte landet og fandt, at det var bedre syd end nord. Derefter reiste de hjem til Norge og gjorde sig istand til at udvandre. De seilede ud paa hvert sit skib, med folk. gods og kvæg. Ingolv landede lidt længer syd end forrige gang. Hjorleiv blev drevet vestover. Om vaaren blev han dræbt af sine irske træler; de rømte med koner og løsøre og slog sig ned paa Vestmannaøerne; men Ingolv fandt dem siden og dræbte dem. Ingolv drog rundt paa øen itre aar; tilslut fæstede han bo sydvestligst paa Island, paa den
