154 FÆRØERNE OG ISLAND OPDAGES kom først til I-Iorn paa Østlandet; derfra seilede han sydover og saa opover langs vestkysten. I=loke er i sagnet blevet lidt af en eventyrskikkelse, og hans navn mindes endnu paa Island. XXIX. LANDNAAM PAA ISI‘AND idt ude i Atlanterhavet, mod syd omtrent til Trondhjems bredde- grad, ligger den store ø, som vore forfædre har givet navnet Island. l903 U mil er den i omfang; næsten 3 gange saa stor som Danmark. Raat og koldt er dens veirlig; paa nordsiden, ved Akureyri, er det ikke stort varmere end ved Nordkap, og langs østkysten gaar polarstrømmen paa sin vei fra Spitsbergen til Grønland. Vestlandet og Nordlandet, helt til Grimsey, varmes derimod lidt op af Golfstrømmen. Inde i landet ligger uhyre jøkler og ismarker, som dækker 244 U mil, og store stenørkener, hvor der ikke vokser andet end lyng og dvergbjerk. Fra høilandet “i øst og vest gaar mørke basaltfjelde frem til kysten og falder steilt ned mod sjøen. Fra jøklerne strømmer mægtige elver, som fører med sig sand og grus; rundt om, baade i bygder og i ubygder, er der vulkanske kratere og størknede lava- strømme. Jøkler, vulkaner og mørke fjelde, som styrter stupbrat ned imot kysterne, er det, som især præger Islands natur. Menneskenes bygd er liden. Rundt fjordene er der gjerne en smal strimmel flad- land; i lien, hvor elven løber, og hvor der er ly for vinden, vokser græsset frodig og tæt som paa sætrene i Norge. Sletteland findes bare i den sydvestre del af øen, i Arnes og RángárvalIa sysler. Af skog er der ikke stort andet end kjærr og smaaskog, mest bjerk og undertiden rogn og silje; gran og furu vokser ikke; de høieste bjerke- trær i vore dage er 25--3O fod høie. Bedst trives sauer paa Island; de kan gaa ude hele aaret rundt. I(orn derimod vokser næsten ikke, saa den islandske bonde er bare henvist til fædrift. Udenfor kysterne drives der et rigt fiske, der fanges sæler og hval og en og anden gang en hvalros, og paa holmerne hækker talløse sjøfugle. Slig ser Island ud i vore dage og vist ogsaa for tusen aar siden. Skogen var dog vist dengang større end nu, og kanske ogsaa græs- veksten rigere. En række stedsnavne viser, at der i landnaamstiden blev dyrket mere korn (byg) paa Island end i vore dage; et navn som I.inakerdal vidner endog om lindyrkning. Landnaamsmændene har vel i førstningen dyrket jorden paa samme vis som hjemme i Norge. Men siden har de skjønt, at det nyttede lidet at avle korn.
