FÆRØERNE OG ISLAND 0PDAGES 153 Island, hvor flere stedsnavne endnu minder om dem. Pappýli („papernes bolig“) var navn paa en hel bygd i Vester-Skaftafells syssel. Irernes færder viste nordmændene veien baade til Færøerne og til lsland. Den første landnaamsmand paa Færøerne kaldes Grim I(amban. Hans tilnavn Kamban er et irsk helgennavn ((.’amm(in). Af irske munker har Grim I(amban lært veien til Færøerne. Efter sin død blev han, kanske fordi han som kristen blev set paa som troldmand, vist guddommelig dyrkelse og blotet som landvætte for sin venesæIheds skyld. Den mægtigste æt paa øerne var Gateskjeggerne, som bodde paa gaarden Gata (nu Gøtu) paa Austrøy. Da Aud fór til Island, kom hun ogsaa til Færøerne, og der giftede hun sin sønnedatter Aalov. Fra hende stammede denne mægtige æt. Paa Harald Haar- fagres tid flygtede mange mænd fra Norge, fordi de ikke kunde raade sig selv, hed det i „Færøingernes saga“; af dem slog somme sig ned paa Færøerne, men somme søgte til andre øde lande. Fra Skotland og end mere fra Suderøerne og lrland kom der visti tidens løb heller ikke saa faa landnaamsmænd til Færøerne. Lidt efter lidt, uden at vi dog nærmere kan sige, hvorledes det er gaat til, ordnedes forholdene paa øerne. Det ser ud, som om hver af hovedøerne har havt sin høvding. Paa Austrøy bodde Gate- skjeggerne. Paa Skuvøy bodde mænd af samme æt; paa Store Dimon bodde Sigmund Brestesson og hans søn; paa Sudrøy bodde en mægtig høvding paa gaarden Hov; paa Svinøy bodde en anden mægtig mand, o. s. v. Det ser ud, som om høvdingerne ligesom paa Island ogsaa har været hovgoder. I det l0. aarhun- drede havde øerne sit fælles ting, vistnok i forbindelse med et gudehov, som var viet til Tor. Det holdtes paa Straumøy paa det sted, som endnu er hovedstedet paa øerne, nemlig Torshavn. Tinget blev ledet af en lagmand, som vel har havt omtrent samme stilling som lovsigemanden paa lsland. - Til Island kom nordmænd først henved 860-870. De første Islandsfærder gik alle til Østlandet, hvor paperne bodde. Tre mænd nævnes som Islands opdagere. Naddod, som blev forslaat til Island paa veien fra Norge til Færøerne, og kom til Reydarfîall ved Austl]or- dene, lidt nord for Papey, Gardar Sævarsson, som var svensk af æt, men havde eiendomme paa SjæIland, og Floke, som skal have havt hjemme paa Rogaland; hans mor bar det angeIsaksiske navn Vilgerd. Han synes at have fundet veien til Island fra Suder- øerne; for ombord paa hans skib var en suderøisk mand. Han 10b -- Norges Historie I, 2.
