152 FÆRØERNE OG ISLAND 0PDAGES En from prest fortalte mig. at han var kommet til en af disse øer i to som- merdage og én nat i en toaaret baad. Nogen af disse øer er smaa; næsten alle er de skilt ved smale sund. Did seilede irske eneboere og bodde der i nær hundrede aar. Men ligesom de fra verdens ophav af alle havde været foll(etomme, saaledes er de nu paa grund af de norrøne sjø- røvere (Causa latronum Norman- ttorum) uden eneboere; de er fulde af talløse faar og en mængde for- skjellige slags sjøfugl. Jeg har aldrig fundet disse øer nævnt i gamle skrifter.“ Disse øer, som ligger to-tre døgns seilas nord for Orknøerne og er fulde af sauer og sjøfugle, kan ikke være andet end Færøerne, som netop deraf har faat sit navn, „Faareøerne“. Fra 0rkn- øerne.er det 45 mil til Sudrøy paa Færøerne, og fra I-Ijaltland omtrent 40 mil. Fra Jolduhlaup paa nordkysten af lrland til Rey- kjanes sydvestIigst paa Island seilede nordmænd i l0. aarhundrede i seks dage; fra Stad til I-Iorn paa østsiden af Island er det l30 mil; did Seilede de paa syv dage; Saa det er ikke utroligt, at irske munker paa to-tre dage kunde -seile fra Orknøerne til Færøerne. De irske munker maa, efter Dicuils ord, være kommet til Færøerne lidt før aar 700; hundrede aar senere har de paany forladt dem, da norske vikinger satte sig ned der. Nogen faa steds- navne, som navnet Dimon („tveberget“) minder endnu om, at der har bodd paper paa Færøerne. Island blev, efter Dicuils ord, fundet af irske munker før 795. Are Frode, Islands ældste historieskriver, fortæller ogsaa om de irSke prester eller munker, som bodde paa øen, da nordmændene kom did. Hans ord lyder: „Island blev først bygget i Harald Haarfagres dage . . . 870 aar efter I(risti byrd . . . Da var her kristne mænd, som nordmændene kalder paper; men de fór siden bort; for de vilde ikke bo her sammen med hedenske mænd, og lod efter sig irske bøger, bjelder og krumstaver; af det kunde folk skjelne, at de var irske mænd.“ Paperne har mest bodd paa østkysten af Færøerne.
