XXVIII. FÆRØERNE OG ISLAND OPDAGES jennem den gamle irske kirke gik der en sterk trang til ene- boerliv. De irske munker søgte for at tjene Gud ud i ensom- heden paa holmer og skjær og paa havets øde øer. I sine aabne skindbaade, slige som endnu bruges i lrland, vaagede de sig stedse videre og Videre. I det 6. aarhundrede kom de fra l-lebriderne til Orknøerne og Hjaltland. Da nordmændene kom til disse øer, drog mange af dem endda længere nordover og kom helt til Fær- øerne og lsland. I begyndelsen af det 9. aarhundrede levede der i Frankrige en irsk munk ved navn Dicuil, som i 825 skrev et merkeligt geografisk verk „Om jordens maal“ (Liber de mensura orbis terræ). Dette for sin tid enestaaende arbeide fortæller om ‘1Egypten og gir nøi- agtige maal af pyramiderne; men det gir ogsaa ellers ukjendte oplys- ninger om Nordhavets øer, især om ’l’hule, som fra Pytheas’s tid var navn paa et land nordligst i Europa Dicuils skildring af Thule viser, at han dermed kun kan mene lsland. Hans ord lyder: „Det er nu tredive aar, siden nogen prester, som fra l. februar til l. august havde bodd paa denne ø (Thule), fortalte mig følgende: ikke bare midtsommerdag, men i dagene deromkring er det, som om kvelden gaar bag en liden haug, saa det er i denne ørlille stund ikke noget mørke; men en kan se at gjøre hvad arbeide en vil eller tage lus ud af skjorten, som om solen stod midt paa himmelen; ja de som staar paa toppen af ljeIdene, vilde kanske slet ikke se solen gaa ned.““ Efter dette gir Dicuil endel oplysninger om dagenes længde, som bare passer paa lsland, og tilslut fortæller han, at „en dags seilas mod nord fra Thule fandt de havet frosset“. Efter sin skil- dring af øen Thule fortsætter Dicuil: „Der er ogsaa mange andre øer i det nordlige Bret- landshav; did kan en, naar en seiler ret frem og har sta- dig bør, seile i to dage Og f0 flæIfCf- lrsk skindbaat, Som den bruges i vore dage.
