c 150 FINMARKEN. OTTARS FÆRD Brynjulv og Sønnesønnen Baard; siden lik Torolv Kveldulvsson fra Fjordene, som lik Baards enke, hans eiendomme og finnefærden. 0ttars færd blev snart fulgt af andre reiser til Bjarmeland’, som ved den tid var et af midtpunkterne for skindvarehandelen, med forbindelser baade med den Skandinaviske Halvø og Østeuropa, ja endog med arabernes lande. Og lidt efter lidt blev nu Norges vælde udstrakt baade over Finmarken og l(olahalvøen. Omkring 965 gjorde Harald Graafeld en Bjarmelandsfærd og kom helt til Dvina. Han havde en kamp med bjarmerne ved bredden af Dvina og brændte deres by eller markedsplads, vistnok samme sted som ruSserne senere kaldte Cholmogóri og som ligger længer oppe ved elven end Arkangelsk. Haralds skald Glum Geirason fortæller om færden i sin „Graa- feldsdraapa“: „Østerpaa fyrsten den orddjerve farvede branden (d. e. sverdet) rød nord for den brændende by, hvor jeg saa bjarmerne flygte; godt ry vandt mændenes forliger paa den færd; den unge ædling havde et Spydveir (d. e. en kamp) paa DvinaS bred.“ Noregsvældet kom fra nu af til at strække sig over hele Finmar- ken og Kolahalvøen. Grænsen var senere ved Vægestav, et nes i Hvitehavet. Hvitehavet kaldtes af vore forfædre Gandvik („Trol- domsviken“); det finske l(andalaks er halvt en oversættelse deraf. Fra Olav den helliges tid hører vi om handelsfærder til Bjarme- land, bl. a. i l026 af Tore Hund og kongens hirdmænd Karle og Gunnstein. Toget gik til Gandvik; nordmændene seilede op over Dvina til „kjøbstaden“ (Cholmogóri); der blev der holdt marked, og de kjøbte bæver, sobel og graavare (ekornskind). Da kjøbStevnet var forbi, plyndrede de en helligdom for bjarmernes gud )ómali; -- navnet er regelret karelisk; i Finland heder endnu gud )1imala. Paa tilbageveien lagde de en kveld til ved nogle øer og biede paa „strøm- faldet“, for „der var en stor malstrøm“. Denne malstrøm var ved Sviatoi Nes og kaldes senere Straumneskinn. Siden landede de ved Geirsvær (Gjæsvær) udenfor Magerøy, som kaldes „det første brygge- leie paa veien fra Bjarmeland“. BjarmelandSfærderne fortsattes udover i middelalderen; den sidste, vi kjender, foregik i l222. De havde ikke liden betydning for det nordlige Norge, især fordi de gjorde sit til at lede endel af skindvare- handelen fra Nordeuropa og Østeuropa over det nordlige Norge.
