FlNMARKEN. OTTARS FÆRD 149 Ottars færd er en stordaad i opdagelsernes historie, baade ved det den naadde og fordi Ottar drog ud ikke bare for vindings skyld, men for „at undersøge landet““. Ottar er den første nordmand, som har seilet forbi Nordkap. Did kom han sandsynligvis“paa den sjette dag, der hvor landet bøier mod øst. Derfra seilede han paa lire dage til et sted, hvor landet bøiede mod syd, eller hvor en havbugt gik ind i landet. Hermed menes utvilsomt indgangen til Hvitehavet, omtrent ved Sviatoi Nos, „det hellige nes“. Derfra seilede Ottar videre rundt l(olahalvøen til en stor aa, som skilte mellem terfin- nernes og bjarmernes land. Terfinner er de linner som bor i ’l’er eller ’l’urja, Lappland. Helt ned til Dvina har linner aldrig bodd. Den elv, som skiller linner og bjarmer, er derfor rimeligvis Warsuga, som i I6. aarh. dannede grænsen for karelernes bygd. Bjarmerne synes nemlig at have været det samme linsk-ugriske folk, som siden kaldes østkareler, og som taler et sprog, som er nær i slegt med linsk; de er en gren af den samme stamme, som bor i det egentlige Finland. Ottars skildring viser os, at der paa hans tid har været mere sam- kvem mellem nordmænd og finner end senere. l senere tid holdt nordmændene ikke renhjorder. Det er ikke længe siden folk be- gyndte at holde tamren paa f]eldvidderne søndenf3elds. Ottars Største rigdom var derimod rener; han eiede ligesaa mange af dem som de rigeste lieldfinner i-vore dage. Sandsynligvis har han havt finner i sin tjeneste til at passe dem. Det Ottar fortæller om linnernes og bjarmernes sprog, viser, at han selv har forstaat og kunnet tale baade l-lnsk og bjarmisk, noget som siden i middelalderen visst ikke var almindeligt. Angelsaksisk har han ogsaa talt, siden han kunde for- tælle kong Alfred om sin færd. l det hele har neppe nogen nord- mand paa den tid i oplysning og kultur staat høiere end han. Vigtig er ogsaa Ottars oplysning om den skat, linnerne gav. Oprindelig gik den vel til høvdingerne selv. Fra Harald Haarfagres tid gik den derimod til kongen, som ogsaa tilegnede sig eneret til at drive handel med linnerne. Den som havde kongens syssel i Haalogaland, var ogsaa forlenet med „linnefærden“ og „fór om vinteren med linnekjøb og skatter“, som det heder. Vore gamle love siger, at „kongen har ene kjøb af al klovare nord for Vinjar- sund“ (nu Vennesund mellem Bindalen og Brønnøy). Ottar har, som nævnt, rimeligvis havt finnefærden. l Egils saga fortælles om andre høvdinger, som paa Harald Haarfagres tid var forlenet med den, først Bjargulv paa ’l’orgar og efter ham sønnen
