FINMARKEN. OTTARS FÆRD I43 Kart Over Finmarken IDe navne, som er sat i klammer, er moderne.I bygning skiller de sig derimod sterkt fra kvæner og magyarer og ligner de øvrige polarfolk som samojeder, tunguser og eskimoer. Finnerne var alt kjendt af græske og romerske forfattere; skridfinner (d. e. de skiløbende finner, jfr. vort .,skride“) skildres som et næsten dyrisk jægerfolk, som streifer om ude i skog og vildmark uden ordent- lige boliger, uden andre vaaben end bue og pil og klædt i dyrefelder. l=innerne levede for tusen aar siden endnu i stenalderen; de brugte mest redskaber af skifer og kjendte næsten ikke brugen af jern. Dengang som nu drev de først og fremst renavl. Deres sprog eier en mængde ældgamle navne paa renen alt efter dens alder, kjøn, farve, vaner o. S. v. Men desuden maa mange af dem, ligesom sjøflnnerne nu, have bodd nede ved kysten og levet af flskeri og sælfangst, af strandede hvaler og de store fuglevær, som vi kan se af Ottars skildring. Kanske har ogsaa finnerne i gamle dage bodd længer syd paa den Skandinaviske Halvø, end de nu gjør, hvis vi da ikke i de linner, som nævnes mangesteds i gamle skrifter, bør se levninger af en helt anden, uarisk urbefolkning. Nordmændene havde i vikingetiden hyppig samkvem med finnerne. Haaløygske høvdinger havde flnner i sin tjeneste; enkelte - som 0ttar - maa endog have kunnet tale deres sprog. Finnernes sprog vidner om, at de tildels alt i den urnordiske tid er kommet i forbindelse med nordmænd og har mod- taget paavirkning fra dem. Hele linnernes høiere kultur er paa- virket fra nordboerne, dragt, husbygning, baadbygning, kjendskab til husdyr, gudstro o. s. v.
