142 EVENTYRET OM HARAl.D HAARFAGRE og øen Hisingen ved Gautelvens munding. Kong Gryting, som faldt mod Harald i Orkedalen, er skabt, fordi gaarden Gryting var hovedstedet i 0rkedalen. Ligedan er det, har vi hørt, med de fleste af kjæmperne i Hafrsf]orden. Sagndannelsen rundt Harald Haarfagre vedblev at vokse og opsuge i sig eventyr fra mange kanter helt ned til slutningen af det l4. aarhundrede, da en af dronning Margretes samtidige skrev „Flatøbogen“. XXVlI. FINMARKEN. OT’l’ARS FÆRD ordmænd har fra ældgammel tid færdedes ved Finmarkens kyster; de er det, som først (undertiden endog før vikingetiden) har givet navn til øer, f]orde og viker, navne som flnnerne siden har optaget. Her oppe har nordmændene ligget og lisket, jaget sæl og dræbt strandede hvaler. Her oppe mødte de smaa svarte linner, handlede med “dem, røvede deres rener og skindvarer og begyndte tilslut at kræve regelmæssig skat af dem. Dette gjorde de vist alt før Harald Haarfagres tid; men under ham blev Finmarken et virkeligt norsk skatland. Nordmændenes faste bygd gik ved den tid nord til Malangen; desuden var der rimeligvis paa øerne en spredt bosættelse af nord- mænd helt op til Lophavet. Ovenfor bygden, i øst og i nord, laa Finmarkens umaadelige, næsten menneSketomme vidder. Af dem giver Egils Sagas kyndige forfatter en klar skildring, som ogsaa har sin gyldighed for ældre tider. Han siger: „Finmarken er storlig vid. Havet gaar vestenfor, og derfra gaar ind store fiorde; ligesaa nordenfra og helt østerom, men søndenfor er Norge, som omslutter næsten hele den øvre del af Finmarken i syd, ligesom Haalogaland omslutter den ytre del. Men øst for Namdalen er Jæmtland og saa HelSingland og saa l(vænland og saa l(irjalaland (l(arelen). Men Finmarken ligger ovenfor alle disse Iande, og der er vide fìeldbygder oppe paa marken, dels i dale og dels langsmed vande. l Finmarken er der overmaade store vande, og ved vandene er der store skoglande; men høie fjelde ligger langs efter marken, og de kaldes l(jølene.“ Her oppe færdedes fra gammel tid linner eller lapper. Efter sit sprog tilhører de den Husk-ugriske folkeæt, som i gamle dage bodde over næsten hele det nord-østre Europa. l udseende og legems-
