EVENTYRET OM HARALD HAARFAGRE 14I fin og pinte ham, forat han skulde sige, hvad der var blevet af det stjaalne. Mod sin fars vilje befriede Harald linnen af lænkerne og rømte selv med ham. Om vaaren fik Harald vide, at hans far var død, og at den mand. han havde befriet, nok havde sin del deri. Men denne tryllekyndige fin var ingen anden end Odin. Det samme eventyr fortælles ogsaa lidt anderledes, saaledes at det var jetten Dovre, Harald havde løst af fìetrerne, og Harald lik siden tilnavnet Dovrefostre. Alt i det 1O. aarhundrede maa folk være begyndt at fortælle slige sagn om, at guderne selv greb ind i Haralds liv. For fortællingen om den fangne Odin, som blev løst af lænkerne af den unge Harald og som til tak lod hans far dø og Harald blive konge, er det historiske grundlag for eddakvadet „Grimnismaal“. l fortællingen om, hvordan Harald samlede Norge, er ogsaa digt og eventyr vævet ind, bl. a. i fortællingen om Gyda, som svarede, at hun ikke vilde blive Haralds, før han havde lagt hele Norge under sig. De samme ord lægger Saxo Grammaticus i munden paa Tyre Danebod, da Gorm den gamle beilede til hende. Mellem Haralds mange hustruer er der én, som ogsaa tilhører eventyret, nemlig Snæfrid, datter af Svase linnekonge eller jette, som han ogsaa kaldes. En julekveld lik Svase lokket Harald til sin gamme, og der lik han se den fagre Snæfrid, Svases datter, og fattede straks elskov til hende og lik hende samme nat. Kongen elskede hende saa uvittig, at han ikke brydde sig om sit rige og hvad der sømmede sig hans værdighed. Han sad hos hende dag og nat, medens hun levede, og tre aar efterat hun var død. Og hele tiden laa Snæfrid der rød og hvid, som om hun levede. Tilslut fandt Torleiv Spake lægedom mod galskaben. Han lik kongen til at flytte liget; da slog stank og alskens fæl tev ud af det, og ormer og padder veltede ud. Legemet blev brændt og sank sammen i asken, og kongen vaagnede til forstand og opgav sin daarskab. Fortællingen om Snæfrid er et eventyr, som endnu fortælles i Telemarken, og som er kjendt rundt om i Europa Fra Britannien, hvor det blev fortalt om kong Vortigern, som kaldte sakserne til I-3ngland, er det vandret til Norge og derfra - vel med saksiske kjøb- mænd - til Nedre-Rhinen, hvor det blev knyttet til Karl den store. Mange af de mænd, som nævnes mellem Haralds venner og raadgivere eller mellem hans uvenner, har aldrig levet, men tilhører sagnets og eventyrets verden. Gudbrand herse i Dalene er en legemliggjørelse af Gudbrandsdalen; Hake Gandalvsson, som faldt i Hakedalen, og hans bror Hysing er personilikationer af Hakedalen
