- INDRE FORHOLD I NORGE EFTER KAMPEN l HAFRSFJORD I31 Sagaerne kjender bare en jarl af navnet Haakon C1rjotgardsson under Harald Haarfagre. Men der maa have været to, farfar og sønne- søn. Da Harald Haarfagre første gang kom nordenfjelds, maa Haakon C1rjotgardsson alt have været en ældre mand, siden Harald kunde egte hans datter, og to af hans sønner, Grjotgard og Herlaug, faldt i kampen ved Solskjel. Men alligevel skal Haakon først være død henved 40 aar senere, og hans søn Sigurd l.adejarl blev dræbt af Gunhildssønnerne i 960-aarene, altsaa hundrede aar efter at deres far første gang optraadtel Der maa ogsaa have været en yngre Haakon jarl, søn af den Grjotgard, som faldt ved Solskjel. Men navnet har gjort, at de begge i mindet er smeltet sammen til én mand. Det maa have været den ældre Haakon Grjotgardsson, som faldt ved FjaIer. Hans ældste søn Grjotgard var død. Derfor blev hans sønnesøn jarl efter ham, baade i Haalogaland og i Sogn. Hans styre var haardt og under ham maa det have været, at mægtige haaløygske og sognske høvdinger drog til lsland. Havde jarlerne voldt ufred, saa blev det endda værre, da Haralds egne sønner voksede op. Harald var jo tidlig blevet gift, og hans hustruer havde født ham mange børn, - sagaerne nævner seksten sønner. Kongens sønner kunde ikke finde sig i at staa under jarlerne. Og hvad værre var, de var opdraget i forskjellige dele af landet, og deres mødre tilhørte for det meste de gamle fylkes- kongeætter; derfor saa bønderne paa dem som paa sine naturlige førere og som arvtagere efter deres gamle konger. Haralds sønner blev, siger sagaen, meget ustyrlige indenlands og de var selv uenige indbyrdes. De drev kongens jarler bort fra deres eiendomme, men nogle dræbte de. Først gik det ud over den mægtigste af kongens jarler næst Haakon C1rjotgardsson, Haralds trofaste raadgiver, den gamle Ragnvald Mørejarl. Harald havde foruden med sine hustruer flere frillesønner; mellem dem var Halvdan Haaføta (høileg) og Gudrød. De kom en vaar, fortælles det, uforvarende over Ragn- vald jarl og brændte ham inde (efter sagaerne henved aar 892). Efter udaaden blev Gudrød siddende paa Møre. Men kong Harald drog med en hær mod ham, og Gudrød maatte give sig i sin fars vold. Harald sendte ham øst til Agder til hans fosterfar, skalden Tjodolv fra l(vine. Han skal være omkommet en tid efterpaa i et uveir udenfor Jæderen. Som bod for Ragnvald Mørejarl giftede Harald sin datter Aalov Aarbot (d. e. aaringens forbedring) med hans søn Tore den tause og satte ham over Møre og gav ham samme magt som hans far. Bare én af Ragnvalds sønner tænkte paa at
