O HARAl.D HAARFAcREs sTATSs1(1k - 121 Selve landets styre blev paa mange maader det samme som før. De gamle retsforbund og den gamle inddeling af landet vedblev at bestaa og blev grundlaget ogsaa for Haralds styre. Men i stedet for fylkeskongerne kom jarler, som havde herser under sig, begge med pligt til at styre paa kongens vegne, inddrive skatter og holde hærmænd til hans tjeneste. Snorre Sturlason fortæller i „Heimskringla“ om Haralds statsskik: „Han satte i hvert fylke en jarl, som skulde dømme lov og landsret og modtage skatter og landskylder, og jarlen skulde have en tredjedel af skatter og skylder til bordhold og omkostninger. Hver jarl skulde have under sig fire herser eller flere, og hver af dem skulde have 20 marks veitsle. Hver jarl skulde skaffe kongen 6O hærmænd til krig, men hver herse 20. Men saa meget havde kong Harald øget paalæg og landskylder, at hans jarler havde større magt, end kongerne havde fordum.“ Flere forskere har søgt at vise, at Snorres fremstilling er urigtig, og at der aldrig har været en jarl i hvert af de 20--30 fylker i Norge, eller at hver jarl har havt fire herser eller flere under sig. Sikkert nok er Snorres skildring her som saa ofte ellers holdt altfor almindelig. Den passer ikke paa Oplandene, hvor der var smaa- konger, eller paa Gudbrandsdalen med dens herser. Heller ikke gjælder den for Haralds mest betroede mænd, en Guttorm hertug, en Ragnvald Mørejarl eller en Haakon Grjotgardsson, som alle havde flere fylker under sig. Heller ikke passer Snorres skildring paa Trøndelagen, hvor der i hvert fylke var høvdinger med herse- eller godenavn. Men ellers ser det ud som om den er rigtig. Vi hører paa Haralds tid om jarler i Firdafylke (Roald jarl), i Sygna- fylke (Atle hin mjove), i Egdafylke (Audun Geit) og i Ranrike (Øystein, som ogsaa var landevernSmand). Hos skaldene ser det endog ud, som om „en jarls land“ (hjarl jarls) brugtes som kjenning for „fylke“. Ligedan er det med herserne. Paa Vestlandet, hvor vi kjender forholdene bedst, ser det ud, som om der alt før Harald Haarfagres tid var omkring tre til fem herser i hvert af fylkerne i Gulatingslagen. Om hersernes arvtagere, lendermændene, gjælder det samme; efter C1ulatir1gslovens ord maa der i det ll. aarhundrede have været mindst fire lendermænd i hvert fylke. Ogsaa fra andre dele af Norge kjender vi mægtige herser, som dog ikke herskede over et helt fylke, f. eks. paa Ørlandet. Mod slutningen af Harald Haarfagres dage, da hans sønner voksede op, blev det dog ander- ledes, og jarlernes sønner maatte mangesteds nøie sig med hersenavn.
