DIGTNlNG 0G Sl(AI‘DEKUNST 1I9 korn paa vand, før skal jorden synke og fjeldene de store styrte i havets dyb, før en kvinde fager som Steingerd blir født.“ Mere og mere blev dog skaldskab selv for de bedste bare en idræt, et haandverk, som skaffede sin mand levebrød. Hjemme paa Island var det trangt, og udfærdslængsel laa i blodet. Derfor blev det ud i det l0. aarhundrede mere og mere almindeligt, at unge islændin- ger lærte sig skaldskab og drog ud i verden og kvad draapaer til ære for konger og høvdinger og derigjennem vandt optagelse i deres hird. De fleste drog til Norge, hvor de ofte naadde høit i ære og værdighed (alt Eirik Blodøks havde islandske skalder i sin tjeneste). Mange drog ogsaa til Sverige og Danmark, nogle fandt endog sin vei til Sigvalde jarl iJomsborg eller til Olav l(vaaran og Sigtrygg Silkeskjeg i Dublin. Deres digte eier alle den samme stivnede pragt. Alle priser de kongen, som gir ravnene blod at drikke. Alle bruger de de samme billeder og kjenninger. Det, en skald først og fremst maatte kunne, var sine forgjængeres kvad, derfor er vel ogsaa saa meget af skaldedigtningen endnu bevaret. Udtryk fra de ældste, navnkundige kvad gaar stadig igjen i de yngres arbeider. Øyvind Skaldaspiller digter det fremmede om til Sit eget. Men de fleste laaner rent tankeløst. Hornklove slutter sin „G-lymdraapa“ med disse ord: „Ei vil der komme nogen anden for gavmildhed navn- kundig kongsmand ypperligere end du, Harald, under solens gamle høistol (d. e. himmelen).“ Torleiv RaudfellsSon siger i sin draapa om Haakon jarl: „Haakon, intetsteds ved vi under maanens vei en jarl fremre end dig.“ Saaledes blir der ingen udvikling i skalde- kunsten. Den er den samme ved aar 1200 som ved aar 900; den magter ikke at udtrykke en ny tids kultur. XXIII. HARALD HAARFAGRES STATSSKIK agaerne fremstiller det, som om Harald Haarfagre med ett slag og efter en forud fattet plan indførte en fuldstændig ny statSskik, som siden igjen blev helt afskaffet af Haakon den gode. Slig har det ikke været. Ingen germansk hersker paa den tid, end ikke Karl den store, eiede politisk indsigt nok til at udkaste en ny og fuldt færdig plan til, hvordan Staten skulde styres. Det nye kom - her som andetsteds - lidt efter lidt, efter hvert som forholdene
