110 HARALD HAARFAGRES LYNNE OG FREMTRÆDEN for den fornemste i Norderlandene. Derfor tør det nok hænde, at den danske kongsdatter og hendes kvinder har optraadt storagtig mod de mænd, som Harald sendte for at beile for sig. Norges konge var jo i deres øine bare en opkomling. Torbjørn Hornklove siger i sit „Haraldskvæde“: „Andet skal de drøfte end at l ser hærgauper’, ved drikkelaget, som Harald har sveltet. Ragnhilds terner, blodige fra valen, ’ som taler saa stort, men deres mænd gav braad.“ Desuden krævede Ragnhild, som kanske ligesom sin far var paa- virket af kristendommen, at Harald, før han giftede sig med hende, skulde opgive sine andre hustruer. Og Harald har maattet føie sig i dette. Saa siger Hornklove: „l-lan brød med holmrygers og af Holges æt’, og horders møer, kongen den ætstore, . med hver af de hedemarkske’ da han tog kvinden den danske.““ Ragnhild fødte Harald en søn, som efter hendes far lik navnet Eirik. Hun skal bare have levet i tre aar. Efter hendes død tog Harald sig andre kvinder; men Ragnhilds søn blev altid regnet for Angelsaksisl( hirdScene. Efter angelsaksisk hundskrift. De gamle fylkeskonger havde levet som storbønder hver paa sin gaard, som deres forfædre før dem havde gjort i aarhundreder. I Frankerriget og i England havde derimod kongerne lidt efter lidt faat et virkeligt hof, indrettet efter romersk mønster, med høie geistlige og verdslige embedsmænd, Som ganske stillede krigerfølget i skyggen. Slig maatte ogsaa Harald Haarfagre optræde, om folk skulde skjønne, at der var kommet “en ny tid i Norge. Derfor vandt lidt efter lidt fremmede hofskikke indpas og begyndte saa smaat at I D. e. ulve. ’ D. e. Haralds to hustruer fra Hedemarken og Ringerike ’ D. e. haaløygjarlen Haakon Grjotgardssons datter.
