HARALD HAARFAGRES LYNNE OG FREMTRÆDEN I09 Haralds hamskifte og deraf digtet fortællingen om, at Harald aflagde løfte om ikke at kjæmme og skjære Sit haar, før han havde samlet hele Norge; men efterat Harald var blevet enekonge i Norge, var han i veitsle hos Ragnvald jarl paa Møre; da skar Ragnvald hans haar, som havde været uSkaaret og ukjæmmet i ti aar. Harald var en kraftig, varmblodig natur og kvindekjær som alle vikinger. Efter gammel germansk skik tog Harald i førstningen en hustru fra hvert fylke. Vi ved af Torbjørn Hornkloves digt, at han havde hustruer fra Rogaland, Hordaland, Hedemarken og af Haaløyg- jarlernes æt. Men navnene paa dem alle og rækkefølgen kjender vi ikke. Haralds ældste hustru skal have været Haakon Grjot- gardssons datter Aasa. Hendes sønner var Guttorm, som blev overøst med vand af Guttorm hertug og opfostret hos ham, og tvillingerne Halvdan Svarte og Halvdan Hvite, som blev opfostret i Trondhjem. Fra Oplandene fik Harald Øystein jarls datter Svanhild. Som hendes sønner nævnes Olav Geirstadaalv, Bjørn Farmand og Ragnar Rykkill. Af andre hustruer nævnes Aashild, datter af Dag Ringsson fra Ringerike. Hun havde sønnerne Ring, Dag og Gudrød og datteren Ingegerd. Sagnet fortæller om den storsindede Gyda, datter af kong Eirik af HordalandI, som ikke vilde blive Haralds, før han havde vundet hele Norge; efter kampen ved Hafrsfjord skal Harald have hentet Gyda og med hende have havt fire Sønner og én datter. Fortællingen om Gyda er ikke historie, men et vandresagn, som ogsaa fortælles om Tyre og Gorm den gamle i Danmark; kanske har dog Harald havt en hustru fra Hordaland ved navn Gyda. Navnet paa hans rygske hustru kjender vi heller ikke. Om alle disse kvinder har været regnet for Haralds virkelige hustruer, eller om de bare har været hans friller, kan ikke sikkert siges. Der var saa stor forskjel i alder mellem Haralds sønner, at flere af deres mødre godt til forskjellige tider kan have været Haralds hustruer. Efterat Harald var blevet konge over hele Norge, krævede hans høiere værdighed et mere standsmæssigt giftermaal end de hustruer, han havde indenlands. - Han beilede da til Ragnhild, datter af kong Eirik (eller Haarek) i Danmark 9. Danmark var et ældgammelt kongerige, og danekongen regnedes Z En anden saga kalder hende Ragna den storladne og lader hende være datter af en mægtig høvding paa l“and. ’ Sagaerne ved ikke, at Danmark alt i det 9. aarhundrede var ett rige; de gjør Eirik til konge af Jylland. De frankiske aarbøger kalder ham Horicus eller Haarek.
