-- IO8 HARALD HAARFA(?RES LYNNE OG FREMTRÆDEN Harald eiede ligesom sit Forbillede Karl den store evnen til at udvikle sig og til at vokse med de opgaver, som blev stillet ham. l sin ungdom var han den vilde viking, som ikke vilde sove i hus, men drikke jul ude paa bølgen, gik med langt, ukjæmmet haar og skjeg og Saa ud som en vildmand, saa han fik tilnavnet Lúfa („lurven“). I pragtfulde vers skildrer Torbjørn Hornklove i sit „Haraldskvæde“ den unge Harald. Skalden staar, maa vi tænke os, midt i konge- hallen og fremsiger sit kvæde for de ringprydede hirdmænd; til dem er indledningsordene rettet. Om digtet er en ramme: Valkyrjen rider gjennem luften, medens Harald og hans mænd seiler under hende udenfor en af Vestlandets I-jorde; hun hilser ravnene, som har fulgt krigshæren og sidder paa fjeldets top. Digtet er en sam- tale mellem valkyrjen og ravnen. Hører ringbærere, Da rysted sig edsbror mens jeg om Harald, til graafjæret ørn, den overrige fortæller tørt-ed sig om nebbet, oddenes idrætter. tænkte paa svar: “ Fra samtale monne jeg melde, „Harald har vi fulgt, som jeg moen hørte, Halvdans sen, hvid og med lysgult haar, Yngves unge ætling, holde med ravnen. siden vi ud fra egget kom. Vis tyktes valkyrjen, Jeg trodde, du kongen kjendte, vidste fuglerøst at tyde. som bor paa Kvinne, Egtemænd ikke nordmændenes drot. øinehvas mo likte. Han styrer dybe skibe Hvid paa halS, med rødfarvede spanter med lyse haar rundt øine “ og røde skjolde, talte hun til ravnen tjærede aarer, paa engklippens top. skumsprøitede telte. „Hvordan har I det, ravner? Ude vil jul drikke, Hvorfra er I kommet om han skal ene raade, med blodigt neb, den fremdjerve fylker’, nu dag nys er grydd‘? og fremme FrøyS leg’. Kjød luder fra eders klør; Ung blev af ilden han lei liglugt af munden staar. og af inde at sidde, Nær har I inat vist ligget, af den varme dyngje’ hvor I vidste, at lig laa.“ og af dunfyldte votter.“ Den Harald, som kjæmper i Hafrsfjord, er endnu „Luva“, „lurven“. Men snart afløSes hjemmefødningen af herskeren, som lægger europæiske maal for sit virke. Sagnet har grebet dette Z D. e. kongen som fylkingens fører. - ’ D. e. at kjæmpe paa havet. G Navn paa kvindernes stue.
