C LlVET VED HARAl.D HAARFAGRl5S HIRD n III forandre krigerfølgets præg. Ordet „hird“, som stammer fra England, synes omtrent ved denne tid at være kommet ind i sproget og at have begyndt at fortrænge de gamle navne paa krigerfølget, drott og verðang. Torbjørn Hornklove har i sit „Haraldskvæde“ givet os et malende billede af livet ved Haralds hird. Valkyrjen spørger, hvordan Harald lønner sine mænd: “ „Hvor gavmild .er krigeren Va11(y1-jCn; mod de gjæve tdrætsmænd, - “ . hvordan jønne1- han dem’ „Om berserkers lader vil jeg d1g, som verger hans land?““ bI0ÖÖY0(RCY9 8Þ0P8C- . Hvordan er de kampd1erve mænd, RaVnen sVarer: som gjennem krigerne vader?“ „Rigelig lønnes de raske krigere, RaVnen: som paa Haralds tun med terninger kaster. „Ulvhedner heder Gods faar de i mængde de. som i orlog og fagre sverd, blodigt Skjold bærer hunlandsk malm, og spydene røde farver, møer fra østen. naar til kamp de kommer. Da er de g1ade, En egen afdeling naar gny af kamp de venter. af hæren de udgjør. Ivrig op de springer Modige, tror jeg, aarer at bøie, er alle de mænd. hamlebaand’ at slide, som i Skjold hugger haaer’ at bryde, og fyrsten støtter sig til.““ ro saa havet skummer paa høvdingens bud.““ Valkyrjen: Va1kYrIen: .,Om spillemænd og gjøglere „Om skaldenes forhold har jeg ei spurt dig. vil jeg dig spørge; Hvordan underholder du kjender nok nøie Andad og hans flok digternes færder, i Haralds hus?““ deres som hos Harald sig holder.“ Ravnen: Ravr1en: Paa deres rustning en ser ..Han stiller sig tosset og deres gyldne ringe, og steller med hunden, at de er kongens kjendte venner. den øreløse, De bærer røde kapper gjør Andad, med fagre rænder, og faar fyrsten til at le. sølvomvundne sverd, Andre det er. ringvævede serker’. Som gjennem ilden gyldne skulderremmer, brændende spaaner bærer. hjelme gravne med billeder, l.uende huer ringe paa haanden, har de under beltet lagt. som Harald dem valgte.““ de trippende mænd.“ I D. e. aarebaand. - ’ D. e. aaretoller. -& “ D. e. brynjer.
