Side:Norges historie fremstillet for det norske folk I-2.djvu/114

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

l(AMPE UDENFOR NORGES GRÆNSER lO5 mænd under sig i syd for havet“. Harald Haarfagre har med andre ord paa dette tog underlagt sig hele Ranrike. Sveakongen har sand- synligvis sluttet fred og anerkjendt Gautelven som det nye Norges grænse i syd, kanske mod at Harald har opgivet sine krav paa Verm- land. lalfald var der efter denne tid fred mellem Norge og Sverige, baade under Eirik Emundsson og under dennes efterfølger kong Bjørn. Til at vogte grænsen mod Sverige satte kong Harald en lande- vernsmand, hvis stilling vel har svaret til de frankisl(e markgrevers, og paa mange maader været mere ansvarsfuld end jarlernes. Den første landevernsmand var Haralds morbror Guttorm hertug. Efter hans død blev Øystein jarl fra Oplandene jarl i Viken; han var, som flere mænd fra Oplandene, en stor viking, det viser hans til- navn „sjøfarer“. Siden blev Haralds egen Søn Guttorm landeverns- mand ved landsenden i syd og fik styrelsen over Ranrike fra Svine- sund til Gautelven. Han blev dræbt af Solve l(love udenfor mundingen af elven. Efter seiren ved Hafrsfjord blev „austmændenes hersker“ en vestlandskonge. Rogaland blev hans egentlige hjem. Han bodde paa kongsgaardene der, Utstein, Avaldsnes o. S. v. l forholdene paa Østlandet blandede han sig lidet. Dels optog det vel hans tid i de nærmeste aar at faa ordnet de nyvundne fylker. Dels var disse paa mange maader den vigtigste del af Haralds rige. Over Roga- land og Hordaland gik forbindelsen med “Vesterlandene. l nybyg- derne der havde Haralds modstandere ved Hafrsfjord sine nærmeste venner og frænder. Did drog nu medlemmer af den gamle rygske kongeæt som Haamund Heljarskind og mange andre egdske, rygske og hordske vikinger og høvdinger. Naar disse mænd kunde, nyttede de leiligheden til at gjøre skade paa kong Haralds rige og til at overfalde hans jarler og sysselmænd. I Dublin sad Olav Hvites søn Øystein og hans bror lvar, som ogsaa havde herredømme over store dele af Skotland. Paa Suder- øerne havde Ketil Flatnev („fladnæse“) opkastet sig til herre. l(etil var søn af Bjørn Buna, en mægtig herse i Sogn. Hans mor var en søster til Vemund den gamle. Hans datter Aud var gift med dublinkongen Olav Hvite. l(etil tilhørte saaledes ved sin æt Haralds bitreste uvenner. Før Harald Haarfagre havde gjort ende paa disse vikingehøvdingers magt, kunde han ingenlunde føle sig tryg som konge i Norge. Hans vesterhavstog var en nødvendig følge af seieren i Hafrsfjord. Harald seilede ud med en stor flaade, for størstedelen vistnok de skibe, som var bygget i Nidelven. Han var