0Rl(NØERNE 0G l-lJALTLAND FlNDES OG BYGGES IO3 derimod ikke Odels- retten med; der kaldte de aldrig ættegaarden for sin odel. De mænd, som satte bo paa l-ljaltland og 0rkn- øerne,hørte for det meste hjemme paa Vestlandet i Nor- ge; hjaltlandske stedsnavne er op- kaldt efter Moster- øy, Florevaag (ved Bergen) og Voss. Og paa 0rknøerne minder ønavnet Vigr om Vigerøy paa Søndmør og Strjónsey om Strjón (Stryn i Nordlîord). Da nordmændene kom til øerne, bodde der alt folk der, pikter eller petar, som vore forfædre kaldte dem. Om pikterne er der endnu mange minder paa øerne, baade i stedsnavne og i fortidslevninger. Fra øernes “ -historiske indvaanere stammer ogsaa de runde trne, som vistnok har været brugt som forsvars- rker. l Egils saga nævnes en af disse borge, óseyjarborg, paa l-ljaltland. Bjørn Brynjulvsson dde der om vinteren. før han drog til lsland, mmen med Tore herses datter Tora, som han vde bortført. Denne bor staar endnu; det er n saakaldte „Broch of Mousa“ paa Shetland. l-lenved aar 6OO begyndte irske munker, „paper“ m vore forfædre kaldte dem, at komme til øerne kristne dem. De har ogsaa efterladt sig mange nder, baade i stedsnavne og fornlevninger, f. eks.
- nkors med indhugne billeder og indskrifter i den
irerne opfundne 0ghamskrift. De nordmænd, som àst kom til øerne, kan ikke have været mange. ør de drev ikke de andre indbyggere bort, men bodde fredlig side om side med dem og lærte af dem de første begyndelser til kristendom og end mere til nytte for gaardenS stel. for mar- kens dyrkning og kreaturhold. Mange ord i Edinburghs 11111;ct“11. sproget paa Hjaltland vidner endnu herom. „Broch of Mousa““ (Móseyjarborg) paa Shetland. Billedsten fra Papil. Shetland.
