Side:Norges historie fremstillet for det norske folk I-2.djvu/111

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

102 0RKNØERNE 0G HJALTLAND FINDES 0G BYGGES Ronaldshay), den nordligste af 0rkn- øerne. - Naar de sjøfarende fra kysten af Rogaland seilede over Nord- sjøen, saa de efter faa dages seilas paany land: paa den ene side Skot- lands klipper og Duncansby Head og paa den anden 0rknøerne, med ’l’ingho1men (‘1.) i Tingvoldsjøen paa Mainland, Shetland. aaSer0gfje1de som Efter akvarel af Sir l-lenry Dr-yden. V styrter brat ned i havet, og uden skog som saa mange af øerne paa Vestlandet i Norge, men med smilende bygder alligevel og fagre at skue for den, som længe havde seilet over Nordsjøen. Nordmændene gik iland paa øerne og bosatte sig der, først paa HjaltIand og saa paa 0rknøerne. Det maa have været længe før aar 800. Færøerne, som blev fundet og bygget lidt før aar 800. eier nemlig ingen gaardnavne, som er sammensat med -vin („græsgang““) eller -heim, de to ældste lag i Norges gaard- navne. Paa Island findes heller ingen vin-navne, og heim-navnene maa være begyndt at gaa af brug, da Island blev bygget. Paa l-ljalt- land finder vi derimod baade vin- og heim-navne og ligeledes andre gamle stedsnavne. Baade paa l-ljalt- land og 0rknøerne fandtes der alt paa Harald Haarfagres tid Odels- bønder; jarlen ’l’orv-Einar tog odelen fra bønderne, og ordet udal bruges endnu paa Shetland; til lsland, som først blev bygget paa Harald Haarfagres tid, tog Nordmændene K8fl„0VCI’ 0rk11øCP11C-