98 VESTI.‘AN DETS FYI.‘KER VINDES for gudehovene. De var de ældste høvdinger i bygden og kunde ofte føre sin æt længere tilbage end fylkeskongerne. Til Haralds seigeste modstandere paa Vestlandet hørte disse hovgodeætter, mænd som Tor- bjørn den gaulverske og hans søn Flose paa Gaular, Veklingerne i Sogn og Torolv Mosterskjeg i Søndhordland. Til Veklingernes æt har sand- synligvis Vemund Kamban, den sidste konge i Fjordene, hørt. Han kaldes vistnok i sagaerne bror af kong Audbjørn i Fjordene. Men havde Audbjørns æt Vedblevet kampen mod Harald, er det ikke let at skjønne, hvorfor ikke sønnen Arinbjørn blev konge. Rimeligere er det, at Vemund Kamban er den samme som den mægtige herse Vemund den gamle, som hyppig nævnes i Landnamabok, og hvis æt var sjælen i modstanden mod Harald i Sogn og Fjordene. Vemund den gamles søn Vetorm vilde ikke bøie sig for Harald, men drog til Suderøerne, hvor Vemund Kamban havde havt forbindelser, og fortsatte derfra kampen mod kong Harald. Vemunds æt var ved svogerskab knyttet til hovgoderne i Fjaler. Uagtet Halvdan Svartes og Haralds ven Atle jarl hin mjove havde sit hjem her, vilde Torbjørn den gaulverske, som styrede hovet paa Gaular, og hans søn Flose dog ikke bøie sig for Harald. Torbjørn maa være blevet dræbt. Flose slog ihjel tre af kongens sysselmænd og rømte saa til lsland. Did drog ogsaa hans unge sønnesøn Lopt, som paa farssiden hørte til Veklingernes æt og siden hvert tredje aar paa Floses vegne drog til hovet i Gaular for at ofre der. Naar kampen i disse fylker alligevel ikke blev haardere, saa var det vel, fordi mange høvdinger sad hjemme og ikke fulgte fylkeskongernes opbud. Da kong Audbjørns sendemænd kommer til l(veldulv i Fjordene, lader sagaen Kveldulv svare, at han vil sidde hjemme i denne hærfærd mod Harald Luva; „for jeg tror, at han har en bør fuld af lykke, men vor konge eier ikke en næve fuld.“ XVIII. KAMPEN I HAFRSPJORD er gik flere aar, efterat Harald havde vundet Søndmør og Fjordene, før han fortsatte sin erobring af kystfylkerne. Det har vel taget længere tid, end sagaerne siger, at faa ordnet forholdene i de nyvundne fylker og i Sogn. Desuden har Harald kanske, som
